Mira vinder Pingprisen 2020


Mira, – en ”tegneserie” om en pige på en husbåd

”Det kunne være fedt at blive forelsket. Naja og de andre er hele tiden forelskede. Jeg har prøvet på at blive det et par gange, men det virker ikke. Hvad hvis jeg tænker på en dreng, fx min ven Louis. Måske bliver jeg så pludselig vild med ham? Mon ½ time hver dag er nok? Hvor svært kan det være?”

Det er Mira, der her forsøger at være lidt mere voksen, end hun egentlig er med sine tolv år. Mira optræder som hovedperson i en serie i genren graphic novel (tegneserier, grafiske roman), og her i sommer er den fjerde Mira-bog kommet. Mira præsenterer sig selv således: ”Mira: Det er mig. Jeg har mange interesser. Min store drøm er at blive blogger. Jeg vil gerne skrive om mode, bøger, indretning og kreative ting og sager. Jeg bor sammen med min mor. Når jeg bliver stor vil jeg være fotograf.”

I den første Mira-bog var Mira en ung tween-pige, der gik gennem tilværelsen i en stadig konflikt mellem loyalitet overfor veninder og vennen Louis, hun skulle balancere i de forhold, moderens forskellige kærester nu bød på, og hun havde også sin egen ambition om at blive en kendt blogger.

Det sidste har hun fortsat, men i bog to fik moderen mere stabilitet i sit liv med kæresten Joakim, der bor på en husbåd. Nu flytter mor og Mira ud på husbåden.

Miras far har aldrig været inde i billedet, men Mira får kontakt til ham. Han hedder Bjørn og Mira præsenterer ham sådan her: ”Min far hedder Bjørn og er arkitekt. Jeg kender ham ikke så godt endnu, for jeg har først lige mødt ham. Det er vel egentlig ret heldigt, at jeg inden for det sidste år både har fået en Joakim og en far.” Faderen er gift med den yoga-interesserede Sanne, og de har en dreng sammen. 

Alle bøger er fortalt i små episoder, der har forskellige overskrifter. En af episoderne hedder ”Mor på insta”: Her lyder dialogen (men man bør læse med i bogen, så man får Brejnhøjs billeder):

”Mira kom lige og hjælp mig. Jeg kan ikke finde ud af det her.

Hvad er det?

Jeg har lavet en profil på instagram. Hvordan får jeg en masse venner?

Altså, det er jo ikke ligesom facebook, hvor man er venner. Man følger hinanden på instagram.

Nå, ok. Louis, Naja

Ej, helt ærligt mor. Du kan da ikke bare følge mine venner. Du må altså have dine egne interesser.

Jeg skal også lave et flot profilbillede.” – og da moderen nu har fået lavet en instagramprofil, så lægger hun et billede af en sovende Mira op:
”Jeg har sagt, at du ikke må lægge billeder op af mig uden at spørge først. 

Du ser da så sød ud, skat.

JEG VIL IKKE HAVE DET. OG JEG SER IKKE SØD UD. JEG SOVER.”

Sådan får man et net-etik-kapitel her, og ikke overraskende er det moderen, der ikke har styr på etikken.

Det er Rasmus Brejnhøj, der tegner, og det er Sabine Lemire, der skriver. Eller….. måske kan man ikke dele fortællingen op på den måde. Det hænger sammen. Ord og billeder er samme fortælling, og det bliver netop en god fortælling, fordi billederne udvider ordenes betydning i beskrivelsen af handlingen, og ordene fortæller om de følelser og tanker, der ligger bag personernes handlinger.

Lemire og Brejnhøj skal have megen ros for deres Mira-bøger. Her får man mange gode hverdagssituationer vendt i ord og streg. Det er lettere at diskutere Miras reaktioner, end det er at diskutere ”rigtige” tween-reaktioner. I et klasseforum kan man også tale om de sociale mediers indflydelse på ”face-work”, man kan tale om venner og kærester, og man kan tale om hovedtemaet i den sidste Mira-bog:  Mormors død.

Mormor, Miras store forbillede og hendes bedste ven, dør ganske pludseligt, netop som de har planlagt en tur til Paris. Så er der begravelse, og herefter tager moderen selv med Mira til Paris. Det bliver en fin tur, hvor de også taler om savnet af mormor. Undervejs lavet Mira nogle få instagram-opslag, men først og sidst er der mange gode samtaler mellem Mira og mor.

Det er dejligt med en bogserie, hvor enhver familieforøgelse eller skilsmisse ikke automatisk er en konflikt. Alligevel er her masser af stof til eftertanke og til diskussioner af, hvordan man kan udvise tolerance overfor andre. 

Mira er en serie, der meget gerne må følge Mira op i teenagelivet. Brejnhøj tegner personerne, så de lige netop vil sige de ord, der er skrevet til dem af Lemire

P.S. Mira-bøgerne har fået en række priser. Selvfølgelig. De udgives på Gyldendal, der er også en Mira-bog til de 6- 8 årige, og der er altid en lille kreativ opgave bog i bogen. Og så kan man følge Mira på instagram. Sådan i virkeligheden, hvis instagram er virkeligheden.

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.