Vatdyr og kuglelyn

Forfatter: Dorte Lilmose
Illustrator: Dina Gellert
Sidetal: 42
Forlag: Gyldendal - Læs løs / Serie: Karl og Klara
Udgivelsesår: 2018
Set til kr.: 143 kr.

Målgruppe: 7-9 år
Sværhedsgrad: Lix 12

Er Karl gået i?, råber Træner-Tue. Tue, det er ham, der er høj og tynd og ligner en giraf.

Og selvfølgelig er Karl gået i vandet. Børnene er i svømmehallen, og alt er kaos, da Karl bliver sendt op af vandet og til omklædning. Han ville ellers have haft godt af en svømmetur, der kunne tage lidt af hans energi. Nu er han rasende, han hælder cola ud over Træner-Tues tøj. Så kan han lære det.

Nu går det hele galt for Karl, der går fra den ene konflikt til den anden.

Klara er hans bedste ven, og hun mener, at hun kan få ham ud fra det toilet, hvor han har låst sig inde. Det kræver en hel del overtalelse og handling.

Illustrator er Dina Gellert. Hun er rutineret, og hun tegner en festlig svømmehal med livredder, træner og børn i vand og på land. Dina Gellert får Karl til at være andet og mere end en håbløs irriterende dreng. Billederne viser en aktiv og måske over-aktiv dreng, der prøver at skabe sit eget liv i en kontekst, hvor meget få forstår ham.

Læs-løs-serien er en serie, der er brug for. Her kan man læse gode og spændende bøger med spændende handlinger i realistiske eller fantastiske verdener. Alt dette kan skrives og fortælles med et lixtal omkring 10. Det er klasse.

Vatdyr og kuglelyn (her findes også opgaver til bogen)

Dorte Lilmose

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Let at læse og tagget , , , . Bogmærk permalinket.