Ulige uger – og andre historier om resten af tiden

‣ Forfatter: inge Duelund Nielsen

‣ Forlag: Jensen & Dalgaard

‣ Udgivelsesår: 2015

‣ Pris: 249,-

‣ Målgruppe:11+

‣ Sidetal: 110

‣ ISBN: 9788771511666

I ulige uger kan min mor gøre præcis, hvad hun har lyst til.
Hun kan ligge på sofaen og læse bøger, hun kan gå i biografen klokken elleve,
og hun kan spise aftensmad foran fjernsynet …

I lige uger skal hun skrælle kartofler, læse lektier, se nyheder,
gå til forældremøde og spise salat med broccoli og minimælk.
Faktisk er det ikke underligt, at min mor bedre kan lide at være skilt.
(s.15).

Inge Duelund Nielsens nye,  form-, sprog- og indholdseksperimenterende udgivelse, ”Ulige uger – og andre historier om resten af tiden,” rummer en samling historier om børn, i nye, gamle og brudte familier.

Teksterne er gennemgående fortalt fra barnets synsvinkel og rummer derfor det barnligt skæve, naïve og overraskende.

De er på en gang rørende og barske, og tit rammer de læseren lige i solar pleksus og giver ham en mavepumper. For hvad er det, vi voksne udsætter vore børn for i vores rodede – og måske selvcentrerede – liv?

For barnet er her en bog, der i sin fremstillling nok rammer deres liv og følelser lige på og hårdt og uden filter.

“Ulige uger” er som skrevet også et formeksperiment. Bogen er løbende forsynet med leksikonopslag, markeret med sort kant i margen, der rummer nye, sprogudvidende og legende begreber fra skilsmissebarnets univers.

Hvert opslag gennemgår (humoristisk) begrebets grammatik, dets betydning og kommer med et eksempel.

En “boble-bror” er eksempelvis det positivt ladede synonym for en papbror. Et “nat-niver-næb” bruges til at holde mindre børn vågne om aftenen, så ubehagelig stilhed mellem voksne ikke slår sig ned i stuerne. Og en “guldkort-kid-kanut” er en slags pung, hvor skilsmissebarnet opbevarer:

årskort, månedskort, og andre rabatbeviser til familievenlige forlystelser i Danmark. For eksempel til Tivoli, Zoologisk Have, Den blå planet, Naturhistorisk museum, Kronborg, Jernbanemuseet, Planetariet, Eksperimentarium, Storm P. museet, Geologisk museum, Frilandsmuseet, Aros, Brændegårdshaven, Den gamle by, Post- og Telemuseet, Randers Regnskov, Rosenborg Slot eller Rundetårn. (s. 55 – 56).

Deleforældre kan vist udvide listen over weekendseværdigheder nærmest ad libitum.

Endelig fungerer “Ulige uger” som en anderledes “ikke-billedbog,” idet den er fyldt med QR-koder, der viser læseren hen til væsentlige, fortrinsvis moderne kunstværker. Disse værker, der spænder fra John Kørner og Kasper Bonnén til P.S. Krøyer og L. A. Ring, kræver at læseren har iPad’en eller mobilen liggende ved siden af sig under læsningen. “Illustrationerne” fungerer både som selvstændige udvidelser af universet i “Ulige uger” og som historier i sig selv. De lægger op til refleksion i sig selv og til samtaler.

Som i sine tidlige udgivelser, “Man kan jo ikke tage sig af alting” (2013), “Æbleskud” (2015) og “Selma samler sig selv” (2015) er myreflittige Inge Duelund Nielsen også her solidarisk med sine børnefortællere; men samtidig stiller hun store krav til sine læseres læseevner, hvis de altså skal forstå dybden i bøgerne.

Konkluderende kan man sige, at “Ulige uger” indeholder sjove, barske, morsomme og rørende fortællinger om børn i vore dages skilsmissefamilier fortalt på en anderledes måde.

Sprogligt er “Ulige uger” meget komprimeret, sprudlende og intens. Indholdsmæssigt er den både barsk og rørende, og den er relevant at inddrage i undervisningen fra 5. eller 6. klassetrin, både på grund af indholdet, men i høj grad også på grund af sproget.

Endelig kan vi voksne også læse med og blive lidt klogere på vor egen og vore børns verden.

http://www.jensenogdalgaard.dk/

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.