Skal vi løbe om kap? Og hvem kommer først? Disse spørgsmål er vel grundlaget for den mest klassiske af alle sportsgrene: sprinten. Ved OL er det de små 10 sekunders højintense drama, der bliver set mest frem til, og fortællingen om verdens hurtigste mand og kvinde er fyldt med farverige personligheder, myter og doping. Så hvis sport ikke altid skal være Ronaldo og Messi, er det en virkelig god ide at lave en læse-let-bog om netop sprintere med et portræt af 10 af de største personligheder.
I “Sprintere” er der en kort introduktion og derefter en kronologisk gennemgang af nogle af stjernerne med fakta og farverige baggrundshistorier. Man kan bl.a. læse historien om den sorte Jesse Owens, der vandt OL-guld i Hitlers Nazi-Tyskland. Om dopingskandalen med Ben Johnson, om at Carl Lewis nu er skuespiller, om at Usain Bolt er vild med Manchester United og så videre. Der er desuden flotte billeder og QR-koder, så man kan se atleterne udfolde sig på nettet.
Desværre er der også irriterende og graverende fejl, som man altså ikke behøver at være en pernitten atletiknørd for at opdage. Og det diskvalificerer bogen. Eksempelvis er Wilson Kipketer en af de portrætterede. Og Kipketer er ganske vist en hurtig, dansk atletikstjerne, men Kipketer var et verdensnavn på 800 meter – og det er altså ikke en sprintdistance, men en mellemdistance. Og når bogen fortæller, at Carl Lewis vandt 17 guldmedaljer (VM og OL), har den i forbifarten glemt at sige, at de seks var i længdespring, som på ingen måde er sprint. Og når man fortæller om den dopingmistanke, der knytter sig til den flamboyante og lynhurtige Florence Griffith Joyner, undrer det mig, at der ikke også står, at Flo-Jo døde i en alder af blot 38 år.
Ideen med at lave en læsepædagogisk fagbog om sprintere og sprintdistancen til den sportsinteresserede begynderlæser er god, men udførelsen er fyldt med store fejl.