Snitten og Kis, det ender med at være en af de gode dage

Forfatter: Hella Joof
Illustrator: Cato Thau-Jensen
Sidetal: 112
Udgivelsesår: 2018
Set til kr.: 149, -


Målgruppe: 5-9 år

”Du kan godt huske det sted i bogen, hvor de svømmer i skovsøen, og Alfred siger: ”Du och jag, Emil,” og Emil svarer: ”Du och jag, Alfred,” ikke sandt? Kis siger det altid på svensk, fordi hun synes, det lyder så kønt. Hvis du ikke kan huske det, må du skynde dig at få din far eller mor til at læse det for dig. For det er det bedste sted.”

Det er Hella Joof, der nu skriver børnebøger. Dette er to historier samlet i en enkelt udgivelse. Først er der ”Det ender med at være en af de gode dage,” og så er der ”Den hellige vorte og en elendig kop the”. Egentlig sker der ikke meget i Snittens liv. Han er en lille følsom dreng, der er meget sensitiv over for sin mors stemninger. Kis er alene med Snitten, men heldigvis kommer landmanden Ole Madsen til tider forbi, så der kan være lidt selskab i det lille hus. Ole Madsen har også brug for, at der kommer lidt hjælp på gården, så det glæder Kis, at Snitten tilsyneladende gerne vil med ud til alle dyrene.

Dette er en højtlæsningsbog. En bog, man kan deles om, når der læses, så billedsiden også bliver læst. Der er en hel del forklaringer og eksplicitte henvendelser til læseren undervejs, som når Ole Madsen gerne vil have en kop kaffe mere. Så siger han: ”Ku’ man få en på-tår?  som betyder, at han gerne vil have noget mere kaffe.” Andre steder er det vendinger som: at være brødflov. Der står: ”Det lyder sørme godt, siger Ole Madsen, man er jo gået hen og blevet en anelse brødflov”, hvilket i virkeligheden bare betyder, at han er sulten. Men det er et ord fra gamle dage, hvor fattige mennesker ikke havde råd til mad, og det skammede de sig over, så derfor var folk flove, når de var sultne.”

Hella Joof skriver i et sprog, der absolut er velegnet til højtlæsning. Skulle børn selv læse bogen, så ville sætningerne være alt, alt for lange og komplekse.

Kis og  Snitten har en fin og nogle gange lidt overraskende hverdag, men der er intet ondt i vente. Snittens forhistorie som børnehjemsbarn fra et land på den anden side af jorden bliver et tema, men det kunne være ethvert sensitivt barn, der var hovedpersonen. Sidste del af bogen rummer Snittens overvejelser over Gud og kirken og sin egen manglende dåb. Det er nogle letkøbte forklaringer, forfatteren giver sig af med. Det er en livsvisdom, der er ret mainstream, og der er utrolig mange floskler og fordomme: Kis, som stadig er lidt rød i kinderne efter al den kropskontakt, begynder at tale udenom. Det ved du godt, hvad er, ikke? Når man taler om alt muligt andet end det, der betyder noget for en. F. eks. Er der mange voksne, som inddrager vejret, når de skal tale udenom, så Kis siger: ”Det er ellers noget af et vejr”, selv om det faktisk er kedeligt gråvejr. Og Ole Madsen nikke og siger: ”Ja, det er en dejlig årstid.” Og han taler med mad i munden, som folk, der bor alene, tit gør.” Og han tager gummistøvlerne af, før han går ind, fordi han oprindeligt er fra Jylland.

Jamen, så fordomsfuldt og fantasiløst.

Helle Joof har skrevet nogle ”livskloge” og godt sælgende bøger til voksne. Papmachereglen og Båven om Gud. Man bliver ikke børnebogsforfatter, blot fordi man skriver: Og husk, det er altid de kærlige hjertekræfter, som vinder i det lange løb.” Måske skal der lidt mere til end hjertekræfter.

Cato Thau Jensen illustrerer på fremragende vis. Snitten bliver strithåret og bange, når han lukker sig inde på værelset med stress på grund af den samlede belastning, som han siger. Og han er glad, når han sidder på ryggen af en ko på Ole Madsens gård.

Hella Joof

 

 

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Oplæsning og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.