Sneet inde

Forfatter: Jan Oksbøll Callesen
Illustrator: Jan Oksbøll Callesen
Sidetal: 48
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesår: 2020
Set til kr.: 269

Målgruppe: 5+

Hvad sker der, når en tyv, en bager og en vampyr er sneet inde? Hvad sker der, når dette sker i Jan Oksbøl Callesens univers? Og hvad har papirflyet med det hele at gøre? Jan Oksbøl Callesens seneste udgivelse lægger op til mange spørgsmål, men det er ikke nødvendigvis dem alle, der bliver besvaret.

Læsere af bogbotten.dk har tidligere mødt Oksbøl Callesen i forbindelse med hans billedbøger om den kære, ædle Hr. Løve. Stregen i denne nye billedbog er genkendelig fra Hr. Løve-bøgerne, men historien og bogen er en ganske anden. Den enkle titel, Sneet inde, sætter rammen for en sær fortælling om tre umage kammerater, der af uanede årsager er havnet i samme hytte under et kraftigt og meget pludseligt snefald.

Under deres indespærring skal vennerne lege en leg, men det viser sig hurtigt, at det kan være meget svært at følge samme retningslinjer, når pladsen er trang, meningerne er mange, og tolerancen er begrænset. Så kommer man hurtigt op at skændes og slås. Så kan man hurtigt glemme at kigge ud ad vinduet og se, om der måske skulle være lys i horisonten. Så bliver man bare en sortseer. Måske er det en tematik, man kan genkende i øjeblikket? Hvis altså ikke brillerne dugger for hurtigt uden på mundbindet.

Hvis nu handlingen i Sneet inde var så enkelt beskrevet, så ville vi slutte her…

Det er bare slet ikke så enkelt, for Oksbøl Callesen havde en dogme-idé med bogen. Der skulle klippes, klistres og tegnes natten lang, og bogen skulle med Oksbøls ord være “raffi på en røvballet måde.” Det med røvballerne må stå for Callesens egen regning, for bogen er efter min mening for eksperimenterende til at nærme sig noget røvballet. Callesen er billedkunstner, og det kommer til udtryk i hans værker og i særlig grad i Sneet inde.

En rød tråd tilbage i tiden
Nu er det i sagens natur nørdet at beskæftige sig indgående med børnelitteratur, så nu skal vi nørde lidt. Det skylder vi den her omtalte bog.

Helt tilbage i 1985 udgav svenskeren Thor Nygren den ordløse billedbog, Den röda tråden. Det var en billedbog, hvor beskueren fulgte en rød tråd gennem en ordløs fortælling af billeduniverser. I sig selv var det en kompliceret bog, der var åben for mange fortolkninger og læsninger. Senere fulgte Dorte Karrebæks ordløse billedbog Der er et hul i himlen fra 1989, men indtil 1980’erne var den ordløse billedbog, ifølge professor Nina Christensen, et stort set ukendt fænomen i Danmark, bortset fra to billedfriser af hhv. J. Th. Lundbye og Egon Mathiesen (Christensen, 2003). Professor Maria Nikolajeva peger på, at den ordløse billedbog i starten af 00’erne lod til at have bedre vilkår i Danmark end i for eksempel i Sverige. Hun skriver desuden, at fælles for de ordløse billedbøger er, at de er mangetydige (Nikolajeva, 2004). Begge forskere næver en række andre bøger, der lægger sig i samme genre, og dette fører så tilbage til det papirfly, der er gennemflyvende for Sneet inde her to årtier senere.

Ved bogens anslag sender en navnløs og ordløs rød fortæller et papirfly afsted fra en slette i Afrika. Beskueren følger flyet gennem en ordløs fortælling, der med Nikolajevas ord skaber et sammenhængende billedrum gennem første del af fortællingen. Faktisk helt frem til bogens titelblad, der befinder sig ikke mindre end 16 opslag inde i bogen. Oksbøl Callesen arbejder i farvestrålende opslag med bogens ”bookishness”, billedbogen som medie, hvor den lange, ordløse indledning leder frem til selve historien om det lille indesneede, kværulerende selskab. Her begynder så fortællingen om det indbyrdes skænderi og de temaer, man som læser kan lægge i det. Undervejs holder vores røde fortæller øje med vejret udenfor. Derfor er det også ham, der opdager, at snestormen er løjet af, hvorved han en eneste gang giver sig verbalt til kende gennem en taleboble med en gul sol. Herefter sender han atter papirflyet afsted og fortsætter sin ordløse rejse. Vi slutter på allersidste opslag med vores protagonist siddende overskrævs på sit papirfly på vej op gennem den blå himmel.

Oksbøls brede appel
Sneet inde er en kompleks sag, og derfor kan den læses af børn og voksne i mange aldre. Det verbale sprog retter sig mod børn, men bogens softcover-format med flapper appellerer til nysgerrige voksne, der fanges af Oksbøl Callesens brug af kraftige farver og varierede kunstneriske udtryk.

Om den ordløse billedbog fortsat har bedre vilkår i Danmark end i resten af Norden, ved jeg ikke. Jeg håber, at der vitterligt er et marked for så kunstnerisk en billedbog, for der er lagt tid, tanker og teknikker i den. Oksbøl Callesen tør bruge den ordløse fortælling, og det er modigt i en tid, hvor mange mennesker ofte har mange ord om mange ting. Forudsætninger eller ej. Tavshed er nok guld, men ikke trendy. Oksbøl Callesen har forudsætningerne, og du har forhåbentlig tiden til at fordybe dig i denne særprægede og originale fortælling.

Inspiration til uddybende læsning:
Christensen, Nina; Den danske billedbog, 1950-1999; Roskilde Universitetsforlag og Center for Børnelitteratur; 2003.
Nikolajeva, Maria; Billedbogens puslespil; Høst og Søns Forlag; København; 2004.

Jan Oksbøll Callesens hjemmeside
Info om bogen på Jensen & Dalgaards hjemmeside

Forfatter

Anmelder: Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.