Ski, kys og røde kinder

Forfatter: Tom Ellen, Lucy Ivison
Oversætter: Tina Sakura Bestle
Sidetal: 273
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2017


Målgruppe: 11+

Jeg ville gerne være venner med Lauren Bradley igen. Jeg havde lyst til at lade som om de sidste to år ikke fandtes. Jeg havde lyst til at gå over til hende og sige: Hey Lauren, jeg er blevet smidt ud af balletskolen nu. De ville ikke have mig mere. De ville sikkert ønske, at de havde valgt dig til optagelsesprøven i stedet for.

Sådan er det at være Mus, der er blevet fravalgt på balletskolen, og nu skal hun tilbage i klassen, hvor konkurrencen fortsat er hård mellem pigerne. Hvem er populær, hvem skal sidde ved siden af hvem i bussen på vej på skitur, og hvem skal bo på værelse med hvem på turen? Der er mange svære bekymringer for pigerne.

Drengene har det næsten lige så svært. En af klikerne i klassen har dannet et band. De kan ikke blive enige om et navn til bandet, og så har forsangeren det i øvrigt meget svært med at stå på en scene og synge.

Skiferien og det hotel, som både drengene og pigerne bor på, sætter rammen for en række jalousidramaer, skæbnesvangre skiture, forsøg på kys og popsanger-hysteri. Det minder på ingen måde om en dansk skoleklasses skiture, der oftest er baseret på, ja… skiløb. I ”Ski, kys og røde kinder” er der mere fokus på at blive kysset, (hvilket sker forbavsende sjældent), og på at se godt ud med røde kinder.

Bortset fra den noget tynde handling, der også er en forvekslingskomedie, så er sproget muntert og humoristisk og kvikt – og præget af den engelske kontekst.

Man må vurdere litteratur på de præmisser, der ligger bag. Denne bog er ikke aspirant til Nordisk Råds Børnelitteraturpris, (ja, nu er den jo også engelsk, men alligevel… ), og det er heller ikke en bog, der vil blive gjort til genstand for undervisning i folkeskolen. Til gengæld er det en bog, der er sjov og humoristisk, og som rammer tonen hos målgruppen af piger i tween-alderen fint. Desuden er der mange sider, der kan give god læsetræning. Bogen er letlæselig, der er mange replikker, og den er inddelt, så man ved, hvem der er hovedperson og fortæller. Det er på skift Jack eller Mus, og gæt om ikke det er de to, der har et godt øje til hinanden.

Ikke alle bøger skal nødvendigvis være tunge og tankefulde. Denne er på 273 letlæste sider. Det kan også være godt.

Tom Ellen og Lucy Ivison
Gyldendal – med læseprøve
Artikel om forfatterparret

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.