Sangfuglen

Forfatter: Jan Roar Leikvoll
Oversætter: Mads Heinesen
Sidetal: 189
Forlag: Vild Maskine
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 179,-

Målgruppe: 14+

Jakoba er en dreng, der bor i en by, hvor der kun bor kvinder. Det er blevet forbudt at være mand, og mændene er blevet fordrevet til skovene, eller lever en kummerlig tilværelse i byens bordel eller de kan forsøge at holde sig forklædt og skjult i byen. Men det er farligt.

Jakobas mor forsøger at holde sin søns køn skjult. Men tiden og Jakobas alder arbejder imod hende. Hun får ham til at holde sit lem klemt inde i stramtsiddende trusser, fjerner afslørende hår i ansigtet og frygter for den dag, hvor hans stemme vil afsløre ham.
Og Jakobas stemme er et smukt instrument og måske også hans redning. Derfor går han til undervisning hos sanglæreren Malinovskaja, der også har kontakter til folk, der kan operere Jakoba fri af sit problem. Men hos Malinovskaja er også tjenestepigen Tikva, som Jakoba bliver både følelsesmæssigt og kropsligt tiltrukket af og forelsker sig i. Og kan han have et forhold til hende – hvis han enten skal leve i frygt eller hvis han skal opereres?

Der findes en blomst, der hedder englehjerte. ()
Den vokser i Malinovskajas have. Den er som en lyseblå klokke og åbner sig først om aftenen, hvis det er sommer og varmt. Fluer kravler ind i blomsten ()
Så snart fluen er inde, lukker blomsten sig. Fluen kæmper for livet, men vikler sig bare mere og mere ind i det gyldne blomsterstøv, der er inde i klokken. Vinger, ben, hoved, det hele er blevet dækket af støv. Først når fluen falder til ro, og det på ny er ved at blive aften, åbner blomsten sig igen. Fluen flyver ud, men fordi den er dækket af støv, virker vingerne og øjnene ikke som de skal, og langsomt mister fluen sin kraft, styrter og dør. Men fordi den er fuld af støv, ligner den en lille engel i sit sidste fald, og der hvor den lander, vokser en ny blomst frem, altså et englehjerte. 

Som citatet og referatet antyder er ’Sangfuglen’ en fortættet, ambitiøs og poetisk fabel om et diktatur og det at være fanget i sin krop og i sit køn. På den måde lægger ’Sangfuglen’ både op til diskussioner om diktatur, frihed, køn, transkønnethed og snærende samfundsbånd.

Sproget er lyrisk, ambitionerne er høje, men historiens retning mod det uundgåelige dilemma er forudsigelig. Og måske gør det ikke noget i en fabel, at man som læser er tre skridt foran bogens handling, men det får alligevel ’Sangfuglen’ til at virke lidt for stiv i sin struktur og i sit billedsprog.

Ambitiøs og poetisk – men lidt for strukturel roman om et dystopisk samfund, hvor det er forbudt at være mand. I dette samfund lever drengen Jakoba med den smukke stemme og en spirende seksualitet. Og kan han leve frit, hvis ikke han er helt sig selv?

http://www.vildmaskine.dk/jan-roar-leikvoll/

http://www.vildmaskine.dk/

Forfatter

Anmelder: Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.