Ruth-Viola med bindestreg vil have en lillebror

Forfatter: Gitte Løkkegaard
Illustrator: Lars Samsøe
Sidetal: 32
Forlag: alinea / Serie: Molevitten
Udgivelsesår: 2020
Set til kr.: 145,00

Målgruppe: 5+

”I morgen skal Ruth-Viola starte i 1. Klasse. I tre uger har hun holdt ferie med far og mor. Og selvfølgelig Olé. Hendes allerbedste ven, der er lavet af luft og kærlighed og er usynlig for alle andre end Ruth-Viola.”

Nu skal Ruth-Viola snart i skole, men i denne bog ønsker hun sig en lillebror, så hun spørger mor og far, om de ikke kan bidrage med nok et barn. Og hvordan får man
egentlig et barn? Hun hører en – for Ruth-Viola – lidt utrolig forklaring om sædceller og æg, og det er klamt. Det taler de en del om. Hun taler også med sin nye skoleven Hans –Eigil om det.

Det er en serie, hvor der indtil nu er kommet seks bøger.

Ruth-Viola har en ven af luft og kærlighed
Ruth-Viola med bindestreg hader sytten
Ruth-Viola med bindestreg får stress i hjertet
Ruth-Viola med bindestreg går i baglås
Ruth-Viola med bindestreg vil have en lillebror
Ruth-Viola med bindestreg får kam til sit hår

Først i bogen er der en række gode råd om litteraturlæsning for børn.
Her er det gode råd til oplæseren, sådan som de står foran i bogen:
”Læs op hver dag.
Find et hyggeligt sted at læse op.
Læs om morgenen, i weekenden, om eftermiddagen, eller når det passer jer bedst.
Lad dit barn gå på jagt i billederne.
Lyt til dit barn, hvis der er noget i historien, som dit barn får lyst til at fortælle om.
Tal med dit barn om Ruth-Viola med bindestreg og hendes familie.”
Der er også ”børnekommentarer”, der står på den følgende side:
”Det bedste i hele verden er, når de voksne læser op.
Jeg er vild med t få læst op under vores spisebord.
Jeg laver ALDRIG ballade, når min mor læser op.
Jeg bliver så klog, når jeg hører historier. Menneskeklog.”

De fire første titler er oprindeligt fra oplæsningsbogen Ruth-Viola med bindestreg fra dansksystemet Molevitten til indskolingen. I de fire første bøger går Ruth-Viola i 0. klasse. Senere kommer hun naturligvis i 1. klasse, og da hun skal have kam til sit hår er hun nået til 2. A.

Illustrator Lars Samsøe
Forfatter Gitte Løkkegaard

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i seriebog, Undervisningsbog, Billedbøger, Oplæsning, 0.-2.klasse, Indskoling og tagget , , , . Bogmærk permalinket.