PRAGTFULDT, PRAGTFULDT!

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Sidetal: 160
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 199,95


Målgruppe: 15+

Tot und Blut
Jeg fik mit svendebrev i juni.
Mor blev syg sidst på sommeren og døde engang i november.
Far røg i varetægt i januar. (s.104)

Så kort og knapt registrer jeg-fortælleren, den 19årige automekaniker, Morten de skelsættende, tragiske begivenheder i hans eget og hans families liv.

I romanen ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” fortsætter Kim Fupz Aakeson sin registrering af unge og deres alt andet end problemløse liv. Romanen lægger sig i slipstrømmen af ungdomsromanen ”Gerningsmænd” (2010), novellesamlingen ”Jeg begyndte sådan set bare at gå” (2011) og graphic novel ”I love you, Danmark” (2012) og beretter om de øjeblikke, der for altid forandrer den unge hovedpersons liv. Men hvor de tre førstnævnte mere entydigt retter sig mod de unge læsere i deres stofvalg og måde at fortælle historierne på, kommer man lidt mere i tvivl om, hvem denne roman egentlig henvender sig til – bortset fra de unge, for dens, skrækkeligt, skrækkeligt! væsentlige og uhyggeligt velskrevne historie vedkommer os alle.

Titlen mimer det (dameblads)dansk, Szymon, den polske mekaniker faren har ansat på sit værksted anvender. Szymon kaldes konsekvent Polak, til tider endog ”østabemekaniker” – og er stuvet af vejen i et rum i et anneks bag værkstedet – hvor han blandt andet læser morens aflagte dameblade.

Romanen ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” er historien om Mortens families moralske og fysiske forfald, og om de måneder hvor Morten bliver voksen, samtidig med at han reparerer den vintage Austin Haley, han fik af sin far i konfirmationsgave.

Morten oplever passivt, hvordan det grænseløse er det normale i familien, og historien om hvordan moren drikker sig ihjel, den voldelige far slår Polak ihjel med et vandrør, håner sin familie og har en aldeles grænseoverskridende adfærd på en charterferie til Tenerife. Alle boller med alle, og alt beskrives suverænt af jegfortælleren i et nøgternt, registrerende og let sprog, præget af et talesprog og af replikker, der sidder lige i skabet. For midt i al galskaben og brutaliteten er der glimt af humor, som da Morten konstaterer:

Han slog os aldrig. Der var selvfølgelig en del flade her og der og de der hårde nakkedrag.

Men det er også en replik, der kræver en vågen ung læser – der har blik for al det der er stuvet ind bag replikken.

Jeg gik, jeg røg, jeg blev våd.

Mortens totale passivitet i forholdet til vennerne Mikkel og Malene kan bruges som eksempel på denne – det er Malene der styrer deres seksuelle forhold og er den aktive, det er Mikkel der konsekvent opsøger Morten hjemme hos ham, og ikke mindst er det faren, der instruerer ham i, hvad han skal fortælle politiet efter at faren har slået Polak ihjel.

Jeg fik mit svendebrev i juni, mor blev syg sidst på sommeren og døde i november. Far røg i arresten midt i januar.

Det er den sidste begivenhed der medfører, at Morten tager ansvar for værkstedet, og med hjælp fra farens kontakter, får han Austin Haylien klargjort. Langsomt bliver han voksen, selvstændig og ansvarlig.

Og selve slutningen på denne uafrystelige fortælling indgyder alligevel læseren håb. For efter at have overtalt faren til at sige sandheden om hvad der skete den nat i værkstedet under et besøg i arresten i Ringsted slutter romanen ude på (livets) landevej:

Jeg kom kvikt over de 90, jeg var virkelig en voksen mand med en bil. Jeg kunne køre nye steder hen, fremmede lande, andre byer. Voksne kan gøre lige hvad de vil.

”Pragtfuldt, pragtfuldt!” tegner allerede i skrivende stund til at have klassiker-potentiale i sig – den skriver sig smukt ind i rækken af væsentlige ungdomsromaner, der rummer et enormt undervisningspotentiale i sig til brug i grundskolens allerældste klasser og i gymnasiet.

Fortællingen er relevant, jegfortælleren og hans skiftende positioner er spændende at udforske, romanens brug af tid ligeså: de få måneder nutidsfortællingen spiller over, sat i forhold til de mange tilbageblik historien også består af.

Endelig er sproget en selvstændig undersøgelse værd: den direkte måde fortællingen berettes på, kapiteloverskrifterne, de mange pointerede replikker og den underspillede humor og ironi romanen er gennemsyret af.

Men det er alt andet end smukt og stuerent dansk –  og det skal det heller ikke være – for ifølge æstetikken skal indhold og udtryk følges ad og passe sammen. Og det gør det i den grad her i ”Pragtfuldt, pragtfuldt!”

Bogens omslag, og de små vignetter af motordele, er udformet af Alette Bertelsen, underbygger og understreger på fornem vis den tekniske, olieindsmurte værkstedsverden, vi får en indføring i også.

Bogen er en ordentlig mavepumper til os, der ikke rigtig kender til det fordrukne liv og de normer, der beskrives i romanen – måske især det fremmedhad, der gennemsyrer romanen, som også Polak er et udtryk for. Sammen med de øvrige romanfigurer har han rumænere som absolut skræmmebillede – noget der ender forfærdeligt ironisk, da farens venner hylder faren for drabet på Polak, som de tror er rumæner.

”Pragtfuldt, pragtfuldt!” er kort og godt: skrækkeligt, skrækkeligt god! 

http://www.gyldendal.dk/kim-fupz-aakeson

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.