Pigen som ville redde bøgerne

Forfatter: Klaus Hagerup
Illustrator: Lisa Aisato
Oversætter: Anja Hitz
Sidetal: 64
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2018
Set til kr.: 229,95

Målgruppe: + 8

I Michael Endes klassiker Den uendelige historie (1979) stiller hovedpersonen Bastian spørgsmålet, hvad der sker i en bog, når den er lukket, og man ikke læser i den.

”Jeg gad egentlig godt vide,” sagde han til sig selv, ”hvad der foregår i en bog, så længe den er lukket. Naturligvis er der ikke andet i den end de bogstaver, der er tykt på papiret, men alligevel – et eller andet må der da foregå, for når jeg åbner den, så er der jo pludselig en hel historie.”” (s.17)

Jeg kom til at tænke på Den uendelige historie under læsningen af Klaus Hagerups og Lisa Aisatos fortælling Pigen som ville redde bøgerne om den næsten 10årige pige Anna og hendes undren over, hvad der sker med de biblioteksbøger, som ikke bliver læst af nogen. Da hun finder ud af, hvad der sker, er hun nødt til at forsøge at redde dem.

For hvad sker der med alle de personer og figurer, der bor i bøgerne, når bøgerne bliver destrueret af biblioteksmedarbejderen, Milton Berg? Undervejs i fortællingen spiller den fiktive roman af den ligeledes fiktive forfatter Waldemar Seier ”Den forheksede skov” en central rolle i begivenhederne, og især den åbne slutning på den.

Pigen som ville redde bøgerne skriver sig ind i en længere række af bøger om netop dette – at redde bøgerne, og for Bastian i Den uendelige historie at redde fantasien. Endelig er det i den sammenhæng værd at nævne Oliver Jeffers og Sam Winstons metafiktive voksenbog i børnebogsforklædning, Barn af bøger (2017), der var ude i samme ærinde. Så langt ude er norske Klaus Hagerup langt fra. Historien om Anna er en fortælling for børn med et barn som hovedperson – ligesom det er tilfældet i fortællingen om Bastian og fantasien.

Men så spændende er fortællingen om Anna nu heller ikke – og for rigtig mange børn vil problemstillingen være ikkeeksisterende eller mindre interessant. På trods af dette vil Pigen der villle redde bøgerne fungere fint som oplæsningsbog for børn mellem 7 og 11 år. For den vil kunne danne udgangspunkt for en god samtale mellem barn og voksen om, hvad en bog er, hvad en fortælling er, og hvad sker der med alle de personer, fortællinger og tanker, der rummes i bøgerne, når bogen lukkes eller makuleres. Billedsiden er udført i forskellige teknikker – mit favoritopslag er et af Anna siddende på en kæmpe stabel bøger. Et mørkt opslag hvor lyset stråler fra den opslagne bog, hvis handling er så elektrificerende, at den føres helt ud i Annas hårspidser og endnu længere ud. Detaljerigdommen i dette og de øvrige opslag er beundringsværdig og gør, at værket er et, man vil vende tilbage til gentagne gange.

Klaus Hagerup og Lisa Aisatos Pigen som ville redde bøgerne er sammenfattende en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som kilde til læseglæde og udvikling af børns fantasi; men den er samtidig en af flere udgivelser, der giver udtryk for en bekymring om bøgernes fremtid. Jeg tror, at rygtet om bogens snarlige død er stærkt overdrevet. Pigen som ville redde bøgerne vil som det ualmindeligt smukke bogværk det er være med til at udskyde bogens død. Så: ”Don´t worry. Be happy.”

 

Pigen som ville redde bøgerne

Lisa Aisato

Klaus Hagerup

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Billedbøger, Oplæsning og tagget . Bogmærk permalinket.