Orion – Terror i lufthavnen

Forfatter: Benni Bødker
Illustrator: Peter Snebjerg
Sidetal: 42
Forlag: Gyldendal - Vild Dingo / Serie: Orion 2
Udgivelsesår: 2014
Set til kr.: 249,95

Målgruppe: 9+
Sværhedsgrad: Lix 21

Jeg er nødt til at finde de tre bomber. Inden de når at dræbe en masse uskyldige folk. Og når jeg har gjort det, så går jeg efter Demonaz. Én gang for alle.

Andet bind i serien om verdens sidste superhelt Orion, der allerhelst bare vil være en helt almindelig dreng og ikke at have ansvaret for at den sataniske Demonaz ikke totalsmadrer Megapolis.

Demonaz er så nederdrægtig som kun en superskurk kan være; han får Megapolis til at være i højeste alarmberedskab. Og byens opgave er ikke at bekæmpe Demonaz – men for at få fat i Orion og aflevere ham til Demonaz. Derfor må Orion forklæde sig og leve i skjul for både borgere og skurke indtil det afgørende opgør i byens lufthavn.

Orion-serien er yderst genrebevidst og -tro. Ondskaben er tydelig. Og det gøres klart, at evnerne som superhelt også har to sider. Nemlig at man ikke længere er et helt almindeligt barn, men en freak med evner, der skræmmer alverdens folk.

Det er voldsomt dramatisk. Stramt eller ganske kort alt efter temperament. Men både historie og illustrationer fungerer, som det de skal. Nemlig som en klassisk superheltehistorie med hvad der deraf tilhører af tosidede helte, gadgets og superskurke. Hverken mere eller mindre.

Andet bind i serien om Orion, verdens sidste superhelt. Og ligesom i første bind er stilen hårdkogt, genretro, tegneserieinspireret og stram. Man får nye lag til Orions fortid, mens kampen mod den onde Demonaz tilspidses.

http://www.dingo.gyldendal.dk/Serieoversigt

http://www.benniboedker.dk/

http://www.snejbjerg.com/#home

Forfatter

Anmelder: Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.
Dette indlæg blev udgivet i p-bog og tagget , , . Bogmærk permalinket.