Operation Hemmelig og En slange i paradis

Bogens forsideForfatter: Bente Bratlund
Illustrator: Jan Kjær
Oversætter: Nanna Gyldenkærne
Sidetal: 64
Forlag: Høst & Søn / Serie: To historier om Hanna og Emma 2
Udgivelsesår: 2013
Set til kr.: 99,95

Målgruppe: 9+

Operation Hemmelig
Første historie i anden bog om Hanna og Emma handler om, hvordan de prøver at skaffe Hannas mor en kæreste. Det lykkes dog ikke, da Hannas mor ikke er interesseret i Mikkels far på den måde, og hun forklarer Hanna, at hun er godt tilfreds med, at de er de to.

En slange i paradis
Handler om en fælles ferietur til Lanzarote, efter at Mikkels far er blevet kæreste med Hannas moster. Da Mikkel møder en kammerat i lufthavnen, og Hannas mor senere møder en mand, føler Hanna sig fuldstændig udenfor. Hun prøver at stikke af, men vender alligevel hjem igen. Hun er vred på dem alle, og da hun svømmer for langt ud, får hun krampe og bliver reddet af Mikkels far. Bagefter finder hun ud af, at de alle sammen godt kan lide hende – også Mikkel.

Serien ”To historier om Hanna og Emma” er nogle rigtig fine bøger. Forfatteren rammer sin målgruppe de 9-11 årige pige præcist, for de kan ikke få nok af ”bedste veninde” historier. Handlingen er enkel og beskæftiger sig med genkendelige emner som kærester, veninder og skole.

Teksten er sat, så den passer til aldersgruppen, og den er let at læse, og selv om bøgerne handler om dagligdags oplevelser, er de tilpas spændende, og de bliver ikke kedelige undervejs.  Lignende bøger er ”K for Klara” af Line Kyed Knudsen og Asta-bøgerne af Trine Bundsgaard.

http://www.rosinante.dk

Forfatter

Anmelder: Birgitte Rasch

Jeg er uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium og har arbejdet som lærer først i Albertslund og senere på Bernadotteskolen, hvor jeg både var lærer og skolebibliotekar. Jeg var med i ”Den gode historie” i flere omgange og har været forlagskonsulent i børne- og ungdomsbøger siden 2002.
Dette indlæg blev udgivet i p-bog og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.