Og de onde lo – amoralske fabler

Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrator: Kristian Eskild Jensen
Sidetal: 32
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2017


Målgruppe: 7+

Forestil dig en sød fabelbog for børn, hvor nuttede dyr hjælper hinanden og serverer den ene nyttige og livskloge morale efter den anden. Det lyder dejligt ikke?

Forestil dig så en grum, ond, mørk heavy metal-udgave af samme bog, hvor ondt bekæmpes med ondt, og kynismen går af med sejren. En form for delvist børnevenlig hyldest til de syv dødssynder. Så har du sådan cirka billedbogen ”Og de onde lo – amoralske fabler”.

Og den bog skal læses! For fablerne holder, og illustrationerne fremstår i en utroligt høj kvalitet og er skabt med en dygtighed, som rækker langt, og som bør placere Kristian Eskild Jensen på linje med nogle af de helt store illustratorer fra udlandet som Jim Kay eller Roberto Innocenti. Hvert enkelt opslag i bogen indeholder helsidesillustrationer, der for så vidt sagtens kunne udgøre et album-cover fra førnævnte musikgenre. Alene bogens omslag… Jeg er solgt. Desuden fylder hver fabel kun én side, og så er de omkranset af vignetter af henholdsvis kranier, knogler fra enhver tænkelig legemsdel, døde vækster eller gotiske arabesker. Det er helt vidunderligt.

Historierne i sig selv handler primært om dyr, der lokker andre dyr i døden, og moralen består typisk i, at så må man lade være med at være naiv og tro på omverdenens bedste. Live and Let Die, som det så smukt hedder. Så enkelt er det.

Der er eksempelvis historien om isbjørnen, der får en istap gennem kraniet, fordi den føler sig hævet over en lille pingvinfamilie. David kunne ikke have gjort det bedre, da han mødte Goliat. Og der bogens eneste historie uden for fabelgenren, ”Far og mor og børn”, hvor mor ikke kan holde børnene ud og derfor tager på arbejde i Australien i et år eller ti, og hvor børnene til gengæld kvitterer med at æde farmand. Så meget for faderlig omsorg.

Og så til det store spørgsmål: Er bogen for børn? Ja da! Alene af den grund, at den med sin høje kvalitet tager målgruppen alvorligt. Den tid, hvor børnelitteraturen skulle være politisk korrekt eller have et ensidigt, didaktisk formål, er gudskelov forbi. Børnelitteraturen tør i mange tilfælde gå langt i dag, selvom hver kultur stadig har sine tabuer. Nogle vil nok hævde, at ondskab ikke er for børn, men ondskaben er en del af børns hverdag. De oplever livet på godt og ondt, og selv børn kan være både nådesløse og amoralske. For moral er ikke genetisk, den skal komme et sted fra, og netop ondskaben kan være med til at definere det gode i tilværelsen. Ondskaben har et formål. I denne bog får det onde frit spil på egne præmisser, og det er befriende, at barnelæseren kan få lov at gyse og væmmes – hvis bare en eventuel voksen højtlæser kan undlade at moralisere over grusomhederne. Lad bare blodet sive for en stund. Det sker der ikke noget ved.

Disse amoralske fabler med tilhørende uforglemmelige illustrationer skal ved djævelens vold og magt ud på skolebibliotekerne og lede eleverne i fordærv. Bogen skal præsenteres og vises frem for børnene. De fortjener at opleve en anderledes bog, der rykker ved selve fabelgenren, der immervæk kan blive triviel i sin klassiske forstand. Genrebrydninger er på mode, og her får vi noget for pengene. Bogen skal også finde vej til de hjemlige boghylder, der som bekendt aldrig må stå tomme. Det fortjener den på grummeste vis.

Lad de onde le og moralen fortære!

Ellen Holmboe
Kristian Eskild Jensen
Alvilda

Forfatter

Anmelder: Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.