Muledrengen

Forfatter: Øyvind Torseter
Illustrator: Øyvind Torseter
Oversætter: Nanna Gyldenkærne
Sidetal: 120
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2016
Set til kr.: 319,-

Målgruppe: 5+ og voksne, der sætter pris på at få folkeeventyr i ny version

Asbjørnsen og Moe gik i og over de norske fjelde på jagt efter norske folkeeventyr, der kunne være med til at fortælle det norske folks historie. ”Trolden uden hjerte” er et eventyr fra deres samling, det er illustreret i flere udgaver af troldetegneren over alle. Th. Kittelson, men her i ”Muledrengen” er det Øyvind Torseter, der tegner trolden og troldens væsen.

Muledrengen er yngste bror i en flok af syv. De første seks brødre er forsvundet i jagten på prinsessen, og nu vil Muledrengen hente dem hjem.

I folkeeventyret får han en laks, en ulv og en due til hjælp. Her hos Torseter rider Muledrengen afsted på en skabet krikke, der ikke er særlig motiveret for at yde en helteindsats. De drager dog afsted og får en saxofon med på vejen. Siden møder de en elefant, og der er således mange dyr, der hjælper Muledrengen, da troldens hjerte skal findes. Der er hesten, ulven og blæksprutten, der alle hjælper til. Først og sidst er det dog Muledrengens stædige og stadige indsats, der giver resultat. Han får (ikke overraskende) prinsessen, og de rider afsted ud mod verden uden at vente på de træge men befriede brødre. De skal nok klare sig, sagde hesten i første del af bogen. Og ja, brødrene klarer sig, men det er Muledrengen, der får det gode liv med prinsessen.

Illustrationer og tekst er tro mod selve eventyrets fabel. Der er tre prøver, der er en trold, der er tre-tals-loven og der er en smuk prinsesse og talende dyr. Men der er også humor i såvel tegning som tekst. I oversigten over slottet, der skal vise, hvor arkivskabet med troldens hjerte findes, kan man se en elevator, et disponibelt rum (med kranier i hobetal) og der er et sindrigt system af gange, der leder ed til arkivskabet. Og teksten lyder: ”Inde bag hulen var der et arkivskab. I den nederste skuffe i arkivskabet, under H, stod der et syltetøjsglas, hvor låget ikke kunne komme af, og i det syltetøjsglas – der skulle hjertet ligge.” Det gør det også, og blæksprutten kan heldigvis få låget af, så Muledrengen får hjerteret over trolden.
Muledrengen er tegnet som en Lucky-Luke-figur, der sidder ved lejrbålet sammen med hesten (der kan sidde i skrædderstilling, hvad mange heste ville have svært ved) og dyrene er tegnet med netop de dyretegn, der er nødvendige. En ulv skal have et tandsæt, der er en ulv værdigt, elefantens snabel er central og hesten har et gebis om netop en hest må have det. Farverne er i sort, hvid og gul, rød og blå. Farverne er hovedsagelig brugt som markører, der kan vise os, hvad der er vigtigt, eller de bliver brugt til at underbygge en stemning med.

Teksten står dels som talebobler fra dyr og mennesker, eller det er skrevet med hvidt kridt på sort bund. Indledningsvis er der en klassisk tekstside emd smukt illumineret begyndelsesbogstav. Her fortælles den klassiske eventyrindledning: Der var en gang en konge, der havde ….. Og så tager tegninger og den nye tekst over.

Det er en suveræn gengivelse af et folkeeventyr. En gengivelse de gamle sæterbønder ville have bifaldet, tror jeg. Der inddrages elementer fra den aktuelle tid, men det traditionelle eventyrs kamp mellem godt og ondt bibeholdes.

Tor Øyvindseter gør det godt. ”Og så levede prinsessen og Muledrengen stort set lykkeligt til deres dages ende”.

http://rosinante-co.dk

Øyvind Torseter

http://www.stormp.dk/Storm-P/aktuel-udstilling.html

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.