Minimonstre i naturen – en billedfagbog

Forfatter: Hanna Hallmén
Illustrator: John Hallmén (fotos)
Oversætter: Annette Lerche Trolle
Sidetal: 30
Forlag: Carlsen
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 319,95

Målgruppe: 3+

Det er en varm sommerdag i farmors og farfars sommerhus. På sådan en solrig dag elsker sommerfuglene at flyve rundt.

Denne flotte bog er en billedfagbog. Hvert opslag har imidlertid nærmest hybrid karakter, idet der fortælles en lille historie om, hvorledes Bruno går i haven og iagttager de forskellige små monstre i haven. Monstrene er imidlertid ikke rigtige monstre, men de insekter, man kan støde på, når eller hvis man har øjnene med sig. Og hvis man hr et forstørrelses glas eller lignende med, s kan man se endnu mere af dyrene. Hvorledes de ser ud i ansigtet, hvordan de spiser, hvordan de hører, hvor de lægger deres æg med videre.

Det er alt sammen gjort på meget smukke opslag, der typisk består af en tekst, to små billeder i bunden af tekstsiden, der viser dyret i forhold til et menneske og dernæst et helsidebillede af en del af det pågældende insekt i close up, fx hovedet.

Det er ingenlunde sære og sjældne dyr, der vises,  men netop de dyr enhver kan finde hvis man går tur i haven og har øjnene med sig. Der var dog dyr, som denne læser ikke var bekendt med: fx Guldbasse og bladruller.

John Halmén er fotograf og forfatter. Hanna Halmén er sprogkonsulent og forfatter.

Det er en fin fagbog, der giver den naturnysgerrige pige eller dreng  gode oplysninger om mad. Æglægning, bevægemønstre osv.

En fin bog – men ikke uden uhygge. Et insekt kan faktisk virke monsteragtigt, når man ser det i stor forstørrelse.

Kan både bruges som samtalebog i børnehaven, børnehaveklasse eller i natur/teknik på de yngste klassetrin.

Forfatter

Anmelder: Eiler Jensen

Eiler er konsulent og forfatter til adskillige bøger – både skønlitterære ungdomsbøger og – især – faglitterære bøger om børne- og ungdomslitteratur. Er anmelder af børnelitteratur i Børn & Bøger. Er oprindeligt uddannet som lærer, har siden uddannet sig til cand.pæd. i pædagogisk filosofi. Har læst børnelitteratur igennem hele voksenlivet, og er af den opfattelse, at skønt man ikke kan frikende børnelitteraturen et vist pædagogisk islæt, så kan den som voksenlitteraturen bestemt være et kunstnerisk udtryk.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.