manden med riflen

Forfatter: Steen Føge
Sidetal: 64
Forlag: Gyldendal / Serie: Dingo mini-roman
Udgivelsesår: 2014
Set til kr.: 156,25


Målgruppe: 9+
Sværhedsgrad: Lix 19

Hun skynder sig over til os og bukker sig ned bag træstammen, vi sidder bundet til. Hun rykker hårdt i vores håndled for at tjekke, om vi er bundet ordentligt. ”I løber vist ingen steder”, mumler hun kort. Hun rejser sig med et ryk bag os og går hurtigt rundt om træstammen. Hun skynder sig hen til riflen, der ligger i græsset ved siden af teltet. Hun samler den op med en hurtig bevægelse. ”Nu skal kællingen fandme få, hvad hun fortjener.”

Vita og Niller er på lejrskole på en lille ø. De keder sig, men så opdager de en mand, som sniger sig af sted gennem skoven med en riffel. Manden har fået øje på en gammel mand som forgæves forsøger at gemme sig i skoven. Vita og Niller er bange for at Manden vil skyde den gamle mand. De beslutter sig for at hente hjælp, men i stedet bliver de opdaget af en meget meget vred og truende dame.

Dette er en mini-roman skrevet til specielt drenge som skal styrke/træne deres læsning. Serien kalder Gyldendal for ”Dingo, mini-roman”.

Der er drøn på handlingen fra den første side. Der bliver ikke sparret på de mindre pæne gloser, men det gør kun spændingen større. Læseren fornemmer virkelig den fare Vita og Niller befinder sig i, og bogen er svær at lægge fra sig. Den forholdsvis lave lix og store typografi gør, at bogen virker overskuelig at læse. Sproget i historien appellerer til drenge i 3.-4. klasse med hang til spænding.

http://gyldendal-uddannelse.dk

 

Forfatter

Anmelder: Pia Aagesen Kleinert og Sanne Katrine Haugaard

Du kan se den enkelte anmelder her på anmeldersiden
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.