Leg skjul med Pepe & Milli

Bogens forsideForfatter: Yayo Kawamura
Illustrator: Yayo Kawamura
Oversætter: Lena Lamberth
Sidetal: 16
Forlag: Lamberth
Udgivelsesår: 2013
Set til kr.: 199,-

Målgruppe: 1+

I bøgerne ”Leg skjul med Pepe & Milli” og ”En dag med Pepe & Milli” følger vi hunden Pepe og katten Milli i deres leg og hverdagsrutiner. Historierne er søde og hyggelige – der er ikke noget at udsætte på dem.

Pegebøgerne om Pepe & Milli er gode, tykke papbøger, som virker ret holdbare. Godt nok er der låger, der kan åbnes, og tykke skubbe-låger, men i forhold til så mange andre ”låge-bøger” virker denne faktisk biblioteksegnet og solid.

Tegnestilen er nuttet og minder mig lidt om tegnefilmen ”Kasper og Lise” om to små hundehvalpe.

I ”Leg skjul med Pepe & Milli” følger vi med i legen og leder sammen med Pepe efter Milli, hvor barnet så kan få lov at skubbe og åbne låger. Det fungerer rigtig godt. I ””En dag med Pepe & Milli” følger vi dem i løbet af en dag, hvor hverdagens rutiner bliver remset op og kan generere ideer til mange gode snakke om for eksempel det at spise morgenmad, få tøj på eller at være i bad.

http://lamberth.dk/

 

Forfatter

Anmelder: Line Frømann Ehlers

Line er uddannet bibliotekar DB anno 2007 og har arbejdet som bibliotekar siden; først på Herning Bibliotekerne og siden 2017 på Skive Bibliotek. Hun elsker det gode gys, både for børn og voksne, og læser derfor meget i den genre. Hendes litterære interesser spænder dog vidt, så hun elsker også en god fantasyroman eller dystopi. Efter Lines liv er blevet beriget med to fantastiske børn, er hun helt naturligt også blevet interesseret i bøger for de allermindste, herunder billedbøger, letlæsningsbøger og højtlæsning - der læses generelt i uhyrlige mængder på hjemmematriklen. Line har anmeldt både børne- og voksenlitteratur flere steder bl.a. i Herning Folkeblad og flere steder på nettet.
Dette indlæg blev udgivet i Billedbøger, p-bog, Pegebog og tagget , , , . Bogmærk permalinket.