Kom

Forfatter: Marianne Iben Hansen
Illustrator: Lilian Brøgger
Sidetal: 52
Forlag: Carlsen / Serie: Carlsens billednoveller
Udgivelsesår: 2019
Set til kr.: 199, -

Målgruppe: 12 -15 år

Okay. Kom.

”Jeg kan ikke glemme synet,

det går aldrig væk, du lå

alt for stille bagved bilen

og min verden gik i stå.”

Skulle man have glemt, hvordan det (også) er at være ung, usmart og usikker, så kan det anbefales, at man læser den herlige rimede billedroman ”Kom”. Den er ny, men temaet er (ak, ak) helt old-school og tween-og-teen-tøset.

Et af billederne i bogen: ”Kom”, der har tekst af Marianne Iben Hansen og illustrationer af Lilian Brøgger, viser tre piger, der står og kigger på en sorthåret pige, der står alene. De tre piger ser tjekkede og smarte ud med solbriller og støvler, de holder hovederne sammen, og man kan næsten høre, hvordan de sender dårlig karma til pigen, der står alene med bekymrede rottehaler og mørke øjne.

”Kom” er et langt rimet digt, der har musik og rytme og rap bag ordene, når man læser teksten. Det første billede viser en bil med røde lygter, der en mørk aften lyser mod en skikkelse, der ligger tæt på kantstenen. Det er her, verden går i stå, og teksten giver nu baggrunden for det, der lige er sket.

”Det var frikvarter, og alt var som det plejede, måske

var det afstanden, der gjorde, at jeg pluds’lig kunne se,

der var noget med dit tempo, du var ikke med i snakken,

stod og pilled ved dit hår og trak dig nærmest ind i jakken,

og ved siden af de andre var du bare så almindelig,

og det var ik’ så rart, fordi du jo var min veninde.”

De to folkeskoleveninder er kommet på gymnasiet, og nu er de ikke længere så veninde-veninde-agtige. Pludselig bliver alt, der hidtil har været hverdagens højdepunkter forandret til ”barnlige” filmaftener, og fortælleren bliver så betaget af blondineselskabet hos Cornelia og Emma (som de to førende dronninger i klassen jo må hedde), at hun slet ikke ”ser” sin gamle veninde stå alene. ”… så du ku’ jo bare komme, hvis det var.”, som hun tænker.

En aften med Netflix og tortillachips kommer der en sms-invitation til fest hos Sebastian (sammen med Cornelia og Emma, naturligvis). Veninden spørger:

”Tror du jeg kan komme med?

Filmen kørte, tiden gik.

Jeg kunne ikke sige ja,

og jeg kunne ikke sige nej,

Så jeg mumlede et ”mmm”,

mens jeg så den anden vej.”

Og så går det galt. Den gamle og utjekkede veninde kommer med til festen, men falder ikke ind i selskabet. Hun falder igennem. Cornelia, Emma og Sebastian er nok en anden liga, og den synes mere tiltrækkende for fortælleren fremfor den astma-og-allergi-plagede veninde:

”Jeg kunne ikke gøre for, at Carl Emil og Emma røg,

ku jeg vel?

Var det mig, der skulle rejse mig og sige:

Min veninde, hun kan ikke tåle røg?”

På vej hjem går det galt. Veninden bliver påkørt af en bil, og så er bogen lige tilbage til start. Ulykken er sket, veninden kommer på hospitalet, alle søger at trøste hende, men de trøster også den virkelig dårlige veninde. Og hun har dårlig samvittighed. Men god grund, kan man tænke:

”Lad fucking være med at trøste mig,

I fatter ik’ en skid!

Men selvfø’lig hørte ingen det,

jeg ikke ku’ få sagt.”

Heldigvis prøver hun at få sagt undskyld. Heldigvis forstår den gamle veninde en undskyldning, der end ikke siges med ord. Heldigvis kan der til tider rettes lidt op på en skamfuld og svigefuld venindes valg.

”Holder vejret,

Indtil svaret dukker op.

Der står:

Okay.”

Dejligt, at der til tider er lyspunkter i litteraturen til børn og unge. Her er der to veninder, hvor konflikten ikke løses ved tale, men handling. Konflikten løses, og venskabet gendannes, fordi den ene part tager sig sammen og formår at glemme gammelt nag.

Måske fører venskabet mellem de to piger til, at hele 2. g bliver en fest sammen med Cornelia og Emma og Sebastian, måske bliver det et venskab, der driver over, måske bliver de til ”gamle venner fra folkeskolen”, men Lilian Brøgger og Marianne iben Hansen viser to veninder, der er veninder også på sidste side.

Graphic novel, billedroman, billednoveller, grafisk roman, billedbog, – der er mange genrebetegnelser for de nye ”billedbøger til børn, unge, voksne”. Nogle er fremragende. ”Kom” er en fremragende bog til oplæsning – og samtale. Billeder og ord har substans og sjæl.

 

Links: Marianne Iben Hansen

 

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Billednovelle og tagget , . Bogmærk permalinket.