Kast nu den sten!

Forfatter: Kirsten Ahlburg
Sidetal: 48
Forlag: Elysion / Serie: Ung Læs 2
Udgivelsesår: 2016



Målgruppe: 13+
Sværhedsgrad: Lix 5, Let-tal 15

I 2016 var der i Danmark en mindre bølge af sten, der blev kastet ud fra motorvejsbroer. Det virkede både uhyggeligt og afstumpet for mange. Og dette højaktuelle emne har Kirsten Ahlburg brugt i den tæt på fremragende “Kast nu den sten” om vennerne David og Otto.

I bogen lokker Otto David med op på en motorvejsbro. Otto har medbragt en vogn med sten i forskellige størrelser, og snart begynder et lille, intenst psykologisk drama.

Bogen er fortalt næsten udelukkende i korte hovedsætninger og med et lixtal på fem. Alligevel er dramaet og intensiteten intakt. Det er meget imponerende at lave en historie, der rammer aktualiteten, de unges hverdag og samtidig ikke taler ned til de læsere, der har svært ved ordene.

Intenst og aktuelt drama om stenkastende drenge på motorvejsbroer. Fortalt i et knapt sprog, med korte hovedsætninger og et lavt lix- og let-tal.
Bogen vil egne sig glimrende til unge, der har svært ved at læse, og til stærkere læsere, der vil have en godt fortalt og hurtigt læst novelle.

Kirsten Ahlburg
Elysion

Forfatter

Anmelder: Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.