Jordens uhyggeligste væsner

Forfatter: Jens Hansegård
Illustrator: Anders Nyberg
Oversætter: Anne-Sofie Duch Teglgaard
Sidetal: 48
Forlag: Straarup & Co / Serie: Wow - vild viden
Udgivelsesår: 2018
Set til kr.: 109,95

Målgruppe: 8+

Jordens uhyggeligste væsner er en fin fagbog om mytologiske og overnaturlige væsner der måske – måske ikke eksisterer. Hvert væsen bliver kort beskrevet på et illustreret opslag. Der er kendte væsner som fx Sfinksen, basilisk og Den flyvende hollænder. Og der er væsner, som jeg bestemt ikke havde hørt om fx den lettiske lausks og den japanske nuppeppo.

Bogen er lækkert illustreret og med sit flotte format og korte og spændende fortællinger appellerer den til nysgerrighed hos eleverne i første til tredje klasse. Måske er den dog sprogligt lige til den vanskelige side for de allerførste læsere. Vil egne sig glimrende til frilæsning.

Fin fagbog af den svenske forfatter Jens Hansegård, om nogle af de mere uhyggelige væsner fra folketroens og mytologiens verden. Nogle er kendte – andre ukendte på vores breddegrader. Bogen har et lækkert format; mens dens sproglige profil måske er til den vanskeligere side. Er en del af serien Wow – vild viden.

Forfatter

Anmelder: Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.