John Blake – Mysteriet om Spøgelsesskibet

Forfatter: Philip Pullman
Illustrator: Fred Fordham
Oversætter: Neel Rocco
Sidetal: 160
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2017

Målgruppe: 11+

Hvad mener du? Hvad med tågen og tidsrejsen? Hva’? Hvorfor vil du ikke fortælle mig om det? Og hvorfor får du billeder fremkaldt? Kaptajn Quayle sagde, at det var farlige tider for dig. Hvad mente han?

Mary Alice hedder Spøgelsesskibet, som er omdrejningspunktet i denne Grafiske thriller. Mary Alice sejler gennem tid og sted. Skibet er ledet af kaptajn Quayle, som er en hærdet søulk, som ikke kunne forestille sig et liv på landjorden. Med på skibet er også den knægt, der har lagt navn til fortællingen, nemlig John Blake. Grunden til at Blake findes på skibet er den, at han sammen med sin far, der var videnskabsmand, var på en ekspedition i forbindelse med et våbenprogram, hvor i øvrigt også Albert Einstein deltog. Men noget gik galt, og trykbølger fra en eksplosion sendte John Blake over bord, men han blev reddet af Spøgelsesskibet, der lykkeligvis var i nærheden, og her har han nu været i masser af år.

Samtidig bærer John Blake på en hemmelighed, idet han kender navnet på den mand, der i sin tid myrdede hans gode ven, Kevin Daniels. Og morderen er ikke hvem som helst, men verdens rigeste mand, Dahlberg. Grunden til, at Dahlberg bliver morder er, at Blakes ven har gjort en opfindelse, som han har fået patent til. Samme opfindelse arbejder Dahlberg med, og da det lykkes ham at ombringe vennen, kan han erhverve patentet og skabe en rigdom af uhyrlige dimensioner.

Dahlberg er i høj grad bevidst om John Blakes eksistens og ønsker ham af vejen.

Men et spøgelsesskib er jo ikke sådan lige til at få fat i, for hvor er det mon – og ikke mindst hvornår er det der?

Serena er en pige, som kommer til at spille en væsentlig rolle i romanen. Serena er med sine forældre på vej jorden rundt i deres sejlbåd. Men en storm sender Serena over bord. Hun reddes imidlertid af John Blake, fordi Mary Alice netop er i nærheden. Serena har en Apparator, som hun er meget afhængig af … Og vi taler slet ikke her om ovennævnte patent???!!! Men hvorom alt er, så er Dahlberg også ude efter hende.

Men, men, men … Der er faktisk rigtig mange i denne grafiske roman, som er på udkig efter Mary Alice.  Dels er der den unge pige Danielle og der er den mystiske unge mand, som arbejder i flåden, Roger. De har begge deres grunde til at lede efter skibet, men de skal ikke afsløres her. Og så er der Dahlberg, der ivrigt og desperat leder efter John Blake.

Og hvordan det går Serena, om hun genforenes med sine forældre – og om de øvrige finder, hvad de leder efter på skibet, ja, det må man selv gå på opdagelse for at finde ud af.

Og hvad er der lige med den der Apparator? Finder Dahlberg mon John Blake – og/eller får Dahlberg mon sin bekomst?

Romanen er, som man nok har set, skrevet af den velkendte Philip Pullman, som vi først og fremmest forbinder med trilogien om Lyra og Will: ”The Northern Light trilogi”. Også denne grafiske roman er drønspændende, men i en helt anden boldgade end fantasygenren. Nok forudsigelig, og ikke på nogen måde dyb, men det ligger jo i genren, at det behøver den heller ikke være. Bare den er underholdende. Og det er den. Det går over stok og sten, og den er tilmed ganske kompleks og rummer masser af krydsklip, som man som læser skal være opmærksom på… Så holder man ørerne stive, er man godt underholdt, hvis man vel at mærke er til tegneserier, mystik, eventyr og James Bond.

Fred Fordham har illustreret. Og der er også her smæk for skillingen og gode og dramatiske farver, alle sejl er sat til for at man som læser er ”på” hele vejen. Gad vide, om der mon kommer en to’er?

Bogen er så absolut til frilæsning.

http://www.philip-pullman.com/

Forfatter

Anmelder: Eiler Jensen

Eiler er konsulent og forfatter til adskillige bøger – både skønlitterære ungdomsbøger og – især – faglitterære bøger om børne- og ungdomslitteratur. Er anmelder af børnelitteratur i Børn & Bøger. Er oprindeligt uddannet som lærer, har siden uddannet sig til cand.pæd. i pædagogisk filosofi. Har læst børnelitteratur igennem hele voksenlivet, og er af den opfattelse, at skønt man ikke kan frikende børnelitteraturen et vist pædagogisk islæt, så kan den som voksenlitteraturen bestemt være et kunstnerisk udtryk.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.