Hvis jeg var din pige

Forfatter: Meredith Russo
Oversætter: Lotte Kirkeby Hansen
Sidetal: 196
Forlag: Carlsen
Udgivelsesår: 2016


Målgruppe: 14+

Vi gik hjemad, og der var en anderledes form for stilhed mellem os. Jeg fangede hans blik, og han lagde sin arm rundt om min skulder og trak mig ind til sig. Da vi kom tilbage til huset, åbnede han låget til skraldespanden og smed baseballhandskerne derned.
“Farvel, Andrew,” sagde jeg stille.
“Farvel, søn,” samtykkede far, da vi gik indenfor.

Amanda var Andrew i de første år af sit liv. Det varer lidt, før det går op for læseren, at det er her, den store hemmelighed ligger. Man ved allerede fra begyndelsen af bogen, at noget ikke er, som det skulle være. Amanda sidder i bussen, en bus der kører til Lambertsville oppe i Hecate County. Undervejs i bussen får hun en kort samtale med en medpassager:

”Hvordan fik du for resten det der blå øje? Var det din fyr?”
Jeg blev rød i hovedet. Han kløede sig på kinden. Han gik ud fra, at jeg havde en fyr. Han gik ud fra, at jeg var en pige. Under andre omstændigheder ville jeg være blevet vildt glad.

Lidt senere, da Amanda er stået af bussen, har mødt sin far, som hun ikke har boet hos længe, er begyndt på det lokale college og her har mødt Grant, så lyder en samtale mellem Amanda og Grant:

”En pige som dig?”
Jeg kneb øjnene sammen. Hvad mente han med en pige som mig? Min frygt fra før kom med et tilbage. Tager du pis på mig?

Amanda er altid i forsvarsposition, når hendes køn og hendes feminine fremtræden er emnet for diskussioner. Det kan man som læser undre sig over, men det åbenbares gennem en række flashback-kapitler, at Amanda har gennemgået en lang række operationer og hormonbehandlinger, så hun har kunnet ændre sit køn fra Andrew til Amanda.

Der er flere spor i fortællingen. Der er Bee, der er lesbisk og i øvrigt også forelsket i Amanda, der er veninde-intrigerne som altid på et amerikansk college, der er heppekorspiger, der er de meget macho drenge, der er alle de sociale problemer, der dukker op i en spisesal, der er fest og forbudte stoffer, og der er venner og veninder og en del fjender.

Gennem det hele går dog kønsproblematikken for Amanda. Amanda har heldigvis mødt Grant, der er et helt fantastisk menneske. Han er en ung medstuderende, han sørger for at tjene penge, så hans alene-mor og søskende kan opretholde en nogenlunde tilværelse i en nærliggende trailerpark, han er en kammerat, der er der for Amanda – altid, og så er han forelsket i hende. Han er bare et godt menneske, der ser igennem alt andet og ind i hjertet. Man må som læser tænke, at det er en anelse amerikansk pastelfarvet, når kærligheden her tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Lad os endelig i lyse øjeblikke tro, at det er så nemt at skifte køn.

Virkeligheden er helt sikkert langt vanskeligere at finde sig til rette med, hvis man er transkønnet, men det kan være en glæde for unge, der føler sig anderledes (og det gør mange jo) at læse om en lykkelig skæbne som transkønnet. Det er muligt, må de tænke, at få et godt liv.

Forfatteren har i et efterord en række gode råd til transkønnede (og ciskønnede, hvilket er alle ”ikke-transkønnede”) læsere. Og i efterordet fortæller Meredith Russo, at hun netop selv er transkønnet. Om det gør en forskel for læseren?

Meredith Russo

http://www.carlsen.dk/

 

 

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.