der er ingen ende – altid en ny historie

Forfatter: Louis Jensen
Illustrator: Lilian Brøgger, Maria Lunden
Sidetal: 136
Forlag: Gyldendal / Serie: Firkantede historier 11
Udgivelsesår: 2016


Målgruppe: 6+

Snip, snap, snude. Nu er de firkantede historier ude.
Tip, tap, tønde. Nu kan en ny historie begynde.

Alt godt har en ende, og det gælder også for Louis Jensen og Lilian Brøggers mesterlige mastodontudgivelse af 1001 (plus det løse) illustrerede firkantede historier, der næsten blev færdiggjort tidligere på året med ”Så er butikken åben.”

Der manglede bare lige en enkelt detalje. Den afsluttende 1001´ende historie.

Det er så den vi får her omgivet af et væld af tegninger af Lilian Brøgger, assisteret af Maria Lundén.

”der er ingen ende – altid en ny historie” er en særdeles smuk billedbogsudgivelse, der består af (cirka) 100 tegninger, 2 huller og så lige én firkantet historie.

De første, langt mere undselige ”Hundrede historier” udkom tilbage i 1992. Samme år som det danske fodboldlandshold blev europamestre – og det er altså mange år siden. Lilian Brøggers fabulerende og assisterende univers var dengang i sort/hvid, men anslaget til den helt unikke serie i dansk børnelitteratur var hermed gjort. Fireogtyveår senere er den fuldbragt.

Hvad er sådan en Louis Jensensk Rittersport historie så?

Ja den er kvadratisk og holder formen.

Den er praktisk idet den er ultrakort.

Den er overvejende: GUT! eller endog: Weltklasse!

Sådan noget findes der mig bekendt ikke andre steder i børnelitteraturhistorien, hverken her eller hisset.

Anslaget til det hele, tilbage i 1992, var denne historie:

En gang var der en munter bager der
lavede en særlig slags kager. Tænk
sig, de kunne selv gå derhen hvor de
skulle spises. Så sagde bageren til
dem, at de skulle gå hen i Vester-
gade nummer fjorten. Og så gik de i
en lang række hen i Vestergade (og
så sang de hele vejen) og ringede på.
Og når så konen i huset lukkede
døren op, så sagde de at de kom
henne fra den glade bager for at
blive spist til eftermiddagskaffen
.

Det modsatte af dette anslag må i denne sammenhæng være et udslag, og her i 2016 i den afsluttende historie lyder det:

Alle historier?
Ja! Fortæl en af de nye historier. Ikke i dag,
find selv stedet, hvor de fortælles. Det er ikke svært.
Kom nu! Bare en! Ok, du får én, men vent lige lidt. Det
ringer på døren. Hvem? Det er haren han vil lytte med.

I denne historie, den allersidste firkantede, viser Louis Jensen tilbage til tidligere firkanter og selve historien virker derfor til en vis grad konstrueret. Man savner her til allersidst noget af den herlige sprælske sprogleg, det vilde, legen med genrer og historien uden mål og med. Men puslespilet går op, og kæmpeprojektet har sat fået sat det allersidste punktum.   

Tilbage i midten af 1990erne, hvor projektet kun var nået et par hundrede historier frem, lovede Louis Jensen under et forfatterbesøg på min gamle skole i Mårslet til elevernes måben, at den allersidste firkantede historie, en gang langt ude i fremtiden, ville blive fortalt fra det hinsidige.

Den slutning er Louis Jensen til alt held gået bort fra. Han er allerede i fuld gang med at fortælle nye eventyr om ”Tork og Hest,” ”Drengen der fik en hunds hjerte med mere. Nu med nye illustrerende samarbejdspartnere som Pia Halse og Kamila Slocinska.

Det, der har været så spændende ved de 1001 historier, er deres tydelige reference til ”Tusinde og en nats eventyr” og fortælleren Scheherazade, der fortæller for at overleve. Det er her Louis Jensen fra Viby J. tog sit udgangspunkt. Men på en meget dansk måde, hvilket underbygges af de tydelige intertekstuelle referencer til H. C. Andersen og  kolleger helt frem til modernistisk digtning, det sprogligt legende og eksperimenterende, den ekstremt korte, stramme form, der på mange måder minder om lyrik og så det rent visuelle ved dem. Alt det der gør at historierne kan læses på så mange forskellige måder og af forskellige aldersgrupper. Her er både sjov og alvor, en umiddelbar barnlig undren og lidt alvorstung rugen – og så kan man filosofere over mange af firkanterne.

Mindre børn lytter bare til historierne, større børn undrer sig over både form og indhold, gymnasielever analyserer og fortolker dem og blandt adskillige voksne har de kultstatus og er samleobjekter. Det er vist ikke alle forfattere og illustratorer der oplever det.

Lilian Brøgger har trofast været med på hele turen som illustrator, og det er vel fuldt fortjent, at det er hende der her i ”der er ingen ende – altid en ny historie” får lov til at brede sig i det der ikke er en illustreret bog, men en fuldbyrdet, herlig billedbog. Her er det nemlig tegningerne der gør langt hovedparten af arbejdet, fabulerer og fortæller løs. Det gør Lilian Brøgger i form af fantasifulde, groteske, morsomme, farverige og følsomme illustrationer, der enten breder sig ud over hele opslaget eller holder sig til tegneseriens stramme form. Her er nok at kigge på og undersøge. Selvfølgelig er den afsluttende histories hare med, men ellers bringer de hundrede siders billeder minder frem om de øvrige ti binds firkanter og illustrationer. Samtidig kan de i alt elleve bind (læ)ses som en helt unik illustrators fireogtyve år lange rejse og udvikling indenfor illustrationskunsten og for dansk børnelitteratur – og det sammen med en forfatter hvis tekster spiller så godt sammen med Lilian Brøggers ekspressive illustrationer.

”der er ingen ende – altid en ny historie” anbefales varmt til brug i hjemmet og i skolen – både når det i dansk drejer sig om arbejdet med sprog og multimodale fiktive tekster. Her med dette afsluttende bind ligger det også lige for at bruge Lilian Brøggers (og Maria Lundéns) illustrationer i faget billedkunst. Med denne udgivelse er vi blevet beriget med  en smuk billedbog.

Afluttende er et: Tak for turen, Lilian og Louis! vel på sin plads. Det har været en stor oplevelse at være med.

http://www.gyldendal.dk/

Louis Jensen

http://www.lilianbroegger.dk

Lilian Brøgger

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.