Ind i ilden

Forfatter: Aina Basso
Oversætter: Rasmus Klitgaard Hansen
Sidetal: 211
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 279,95

Målgruppe: 12+

Nordlyset brændte på himlen, lysende, grønne striber, der viklede sig ind i hinanden, gled sammen og delte sig igen, så store, at de omkransede hele bygden. Der var en tone i nordlyset, en mørk brummede lyd,der gav genlyd i natten.(s. 16)

”Ind i ilden” er en mørk, historisk roman der udspiller sig allerøverst i Norge, omkring fæstningen i Vardø ud til Ishavet i Finnmark.

Da denne anmelder var på besøg i Vardø, var det ikke denne uhyggelige historie, de fortalte om deroppe, men først og fremmest om besøget af Christian d. IV i 1599 (Christian Kvart eller Christian Tyran som han hedder deroppe. Historieskrivning har altid to sider!) og hvor det navnetræk han har skåret ind i en bjælke i fæstningen blev vist frem. Men de fortalte også om de uhyggelige begivenheder der udspillede sig i disse egne i krydsfeltet mellem nordmænd, kvener  (indvandrere af finsk oprindelse), samer og de danske magthavere. I krydsfeltet mellem tro og overtro, naturmedicin og vore læger, mellem nomader og fastboende, altså mellem forskellige levemåder og forskellig levevis.

Begivenhederne i ”Ind i ilden” udspiller sig cirka tyve år efter det kongelige besøg i årene omkring 1621.  I Norge blev i alt 860, først og fremmest kvinder henrettet på bålet for hekseri, og det er to af disse kvinders skæbne romanen fortæller om.

I min 15. Vinter, i det Herrens år 1621, tændte de et stort bål ude på næsset på Vardø. Røgen kunne ses fra mange af bygderne inde i landet, men bålet var især let at se fra kirken på Vardø og fra fæstningen i Austervågen, der blev kaldt slottet. (s. 68).

15årige Elen og hendes ugifte mor, som er en såkaldt ”klog kone,” bliver en del af den første såkaldte kædeproces, hvor flere kvinder bliver tiltalt for hekseri over en kort periode. Tilståelsen blev som oftest fremprovokeret gennem tortur, hvor den anklagede tilstod og så igen anklagede andre kvinder.  I den kæde der blev brændt i året 1620 – 1621var der 12 kvinder.

Romanen fortælles i to spor af to unge piger. Elen er den ene fortæller. Den anden er den 16årige rigmandsdatter, Dorothe, som bliver gift med en langt ældre mand, der som embedsmand udstationeres Vardø og som medbringer sin unge hustru. Her bliver han en væsentlig del af hekseprocesserne, samtidig med at Dorothes og Elens veje krydses. Elens mor holdes som fange i fæstningen og Elen, som prøver at finde hende, søger husly i Dorothes husholdning. Her redder hun Dorothes og hendes ufødte barns liv, men anklages for heksekunster.

Det er en væsentlig historie, Aina Basso (f. 1979), hvis far er af kvensk oprindelse, fortæller i denne roman. Under læsningen kan man godt mærke, at forfatteren er uddannet historiker uden at dette på nogen måde går ud over den fiktive histories flow.

Bogen er velskrevet og fortæller på en både poetisk og levende måde om det at blive voksen i en helt anden tid. Læseren kan hele tiden holde den beskrevne fortid op mod vores nutid og finde både kontraster og paralleller til den. Som læser savner man dog ind imellem, at figurerne, Elen og Dorothe, var blevet gjort mere runde, og at læseren fik mere at vide om dem og deres tanker.

”Ind i ilden” var i 2013 indstillet til flere norske priser og var det norske bud til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.

Som det sig hør og bør for en historisk roman er ”Ind i ilden” forsynet med en efterskrift der nødtørftigt sætter læseren ind i fakta.

Romanen kan læses som fritidslæsning, men også i forbindelse med historieundervisningen om tiden, det kvindesyn der rådede og de hekseprocesser der udspillede sig her. Bogen anbefales til brug i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

http://www.turbineforlaget.dk/

https://snl.no/Aina_Basso

Om det at være kvene og tale kvensk, se:
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvensk

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.