”Det her er sharia,” siger han og banker på en af papirbunkerne.
”Det er udførelsen af Guds lov. Det er Kalifatet, tusinde kilometer til alle sider.
Det vil sprede sig. Jeg ved, du er skuffet over at måtte forlade det.
Men fra din plads i Himlen vil du kunne se det blive til virkelighed på jorden.” (s.242)
Efter at have læst Kåre Bluitgens særdeles barske ”I kamp for Kalifatet” kom jeg til at tænke på om dette værk ikke, ligesom Bent Hallers, ”Katamaranen” (1976) vil blive udsat for angreb fra de der mener, at der skal være håb for læseren efter endt læsning. For det er der ikke her. Men der er løbet meget vand i havet siden den debat. Barndommen er uigenkendeligt forandret, og det er de problemstillinger unge stilles over for også, hvilket netop ”I kamp for Kalifatet” viser.
Det er en væsentlig bog, Bluitgen har skrevet. Han leverer et hårdtslående og usminket billede af radikaliseringen af en syrienskriger og et billede af kampene i Syrien set indefra.
Romanen falder i to dele. I den første er vi i København , hvor vi følger en gruppe (små)kriminelle hashsælgere af anden etnisk herkomst rundt i byen. Hovedpersonen er i denne del fremstillet ved hjælp af en 3.personsfortæller, som den lille medløber, der sidder på bagsædet i den sorte BMW, tørrer sperm af sæderne efter de andres seksuelle udskejelser og som står vagt i parken, hvor hashhandlen foregår. Samtidig hermed oplever læseren ham som utilpasset og ekstremt vred. Han pjækker fra skolen og gør hvad han vil derhjemme indtil han søger tilflugt i religionen og går til fredagsbøn med sin far. Her bliver han kapret af radikale islamister, der viser ham ”den rette vej.”
Langsomt og effektivt bliver han hvervet og drager via Tyrkiet til Syrien.
Anden del af historien fortælles af den samme dreng, men nu som jeg-fortæller, og gennem ham oplever læseren livet som hellig kriger i Syrien, det fællesskab og den ensretning, han er udsat for i et ekstremt voldeligt miljø, hvor liv ingen rolle spiller i rollen mod de vantro: kristne og shia-muslimer. Her halshugges modstandere, her voldtages og stenes kvinder, og her introduceres læseren til sharia-lovgivningen. Under navnet Abdul Jihad al Dinmarki bliver hovedpersonen udvalgt til at lide martyrdøden, at lave et selvmordsangeb. For første gang viser hovedpersonen lidt tvivl på sagen – han viser svaghedstegn, da han udvælges til at angribe et shia-muslimsk grønsagsmarked. I stedet sendes han med flygtningestrømmen over Middelhavet til Italien og Milano. Herfra drager han til Danmark, for det er her han skal skære halsen over på sangerinden, Swirling Rabia, der ifølge de religiøse ledere har krænket islam og Profeten. (Denne del af historien minder om protesterne mod sangerinden Medina og hendes navn for et par år siden.)
Den særdeles velkomponerede, letlæste, uudholdeligt spændende og velskrevne roman er fortalt episodisk i billeder der til tider er endog særdeles voldsomme. Her emmer siderne af sperm, hurtige penge, lort, pis, krudt, blod, tvangsægteskaber, afhuggede hoveder og indvolde. Alt sammen i religionens navn. Men det er et spørgsmål om det netop ikke afspejler den brutale virkelighed, vi oplever gennem medierne, og som de unge ved hjælp af tre klik på computeren selv kan finde frem til. Cyberspace og den virkelighed der findes derude spiller en væsentlig gennemgående rolle i romanen, både når handlinger skal initieres og dokumenteres, men så sandelig også når kontakten skal holdes hjem til lillebror i Danmark.
”I kamp for Kalifatet” giver gennem sin nærmest dramadokumentariske fremstilling et indblik i de inderste tanker hos en ung mand, der i begyndelsen føler sig vildledt og forvirret og som ender som syrienskriger. Alle fire sanser vækkes hos læseren – men det gør fornuften også. Undervejs reflekterer man over, hvordan det har kunnet komme så vidt. Kåre Bluitgen er en fremragende guide ind i denne for mig ukendte verden, hvor børn og unges livsvilkår er helt anderledes end de kendes fra et dansk villakvarter. Spredt gennem teksten anvendes ord og begreber, der har sendt denne læser på Google for at få det fulde udbytte af læsningen. (Måske kunne man overveje en liste over arabiske ord med tilhørende forklaringer til næste udgave.)
I ”I kamp for Kalifatet” demonstrerer Kåre Bluitgen sit indgående kendskab til stoffet. Han har både gendigtet og kommenteret Koranen og skrevet en biografi om profeten Mohamads liv. Sit kendskab til fremmede livsvilkår og til krig har han tidligere anvendt i ungdomsromanen ”Latteren i hjertet” (2009).
”I kamp for Kalifatet” anbefales varmt til danskundervisningen i de allerældste klasser i grundskolen og til til de gymnasiale uddannelser. Udover at romanen er danskfagligt spændende at arbejde med, lægger den i allerhøjeste grad op til et samarbejde med fagene religion og samfundsfag. MEN det er ikke en bog man arbejder med som lærer uden at have et godt kendskab til både elever og forældre. ”I kamp for Kalifatet” anbefales desuden som fritidslæsning til både de unge og til deres forældre. Men det er ikke en lørdagshyggebog. Det her er en bog man bliver klogere af at læse, og det er vel ikke det værste man kan sige om en roman.