Hvad fan er du? – Filip M. Lund 10

Forfatter: Ellen Holmboe
Illustrator: Karla von Bengtson
Sidetal: 51
Forlag: Forlaget Løse Ænder / Serie: Filip M. Lund 10
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 150,-

Målgruppe: 8+
Sværhedsgrad: Lix 10

Tiende og endegyldigt sidste bind i serien om Filip M. Lund, der forsøger at finde svar på livets underligheder som hemmelig detektiv.

I ’Hvad fan er du’ undrer han sig over, at den dejlige Lisa er helt igennem vild med et boyband. Filips plan er snedig: han vil selv lave et boyband, og derfor vil Lisa naturligvis falde for ham. Smart. Planen bliver dog lidt forpurret af Lisa, der gerne vil være med i bandet og begynder at diktere stil og modellerer Filip som sin egen dukke. Men mon ikke der er håb om en lidt lykkelig slutning?

Lisa spandt som en kat.
Jeg hvæsede som en kat.
Og skred.

Samarbejdet mellem Van Bengtson og Holmboe er tæt og fungerer. Bogens stil er lækker. Noir-parodien er både i de hårdkogte replikker Er du så klar til en rigtig mand? og i de tydelige hilsner til film noir-plakater. Og humoren og satiren er temmelig tydelig.

Sidste bind i serien om drengen Filip M. Lund, der er vild med Lisa og som undersøger verden som hemmelig detektiv, når der er noget han ikke forstår. I ’Hvad fan er du?’ er det pigers hysteri om boybands, der vækker Filips undren. Bogen er særdeles rigt og stilsikkert illustreret af Karla von Bengtson.

Bogen er glimrende til første klasses læsere, der også har en forståelse for humor og parodier.

http://www.ellenholmboe.dk/

Forfatter

Anmelder: Jakob Kragh

Er cand.mag. med et speciale om børnelitteratur. Jakob har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur; og det var kun med til at hans glæde over bøger til børn og unge bare voksede uhæmmet. Jakob har en forkærlighed for realisme, for sprogligt stramme og sprogligt flippede bøger. Og så har han siden han kunne sætte to ord sammen elsket de bedste rim og remser.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.