Hovedjæger

Forfatter: Jakob G. Madsen
Illustrator: Mia Marie Overgaard
Sidetal: 42
Forlag: Vild Maskine
Udgivelsesår: 2019
Set til kr.: 149

Målgruppe: 10-15 år

”Bonnie gik i stå og spejlede sig trist i en stor rude i en butik. Hun ville lige se, om der var sket et mirakel. Det var der ikke. Men man kunne jo altid håbe.”

Bonnies mor siger, at skønhed kommer indefra, men det er rimelig svært at huske på, når man har klumptud, flapører, skæve ben og tyndt og tjavset hår. Derfor går Bonnie trist og alene hjem fra skole. Så ser hun pludselig en butik, hvor der er de smukkeste ansigter i vinduesudstillingen. Hun går ind, hun møder damen, der ejer butikken – og så bliver det uhyggeligt: Hun får tilbudt al den skønhed, hun altid har drømt om. Men at være smuk er ikke altid lykken.

Omslagsfarven på Hovedjæger er sort. Det er også en uhyggelig sort historie. Hovedjæger har været udgivet i samlingen 13 historier, hvor den kom uden illustrationer. I denne udgave er den skrevet om, så lix 15 er ramt, og der er læsestøttende illustrationer af Mia Marie Overgaard.

Stor ros til forlaget for at give læsesvage børn og unge mulighed for at læse gruopvækkende historier, der har tweens og teenagere som målgruppe, men som samtidig har et lixtal, der gør det overkommeligt at læse med – også for læsesvage.

 

De øvrige tolv historier fra samlingen kommer formentlig også. Indtil videre er der udgivet to af dem.

 

 

Link: Om forfatteren

 

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Let at læse og tagget , . Bogmærk permalinket.