Historier fra de syv grave

Forfatter: Peter Mouritzen
Sidetal: 94
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesår: 2016



Målgruppe: 10+

Hvorfor siger du vindelspæv? Du mener vel spindelvæv?”
Jeg legede lidt med ordene. Det sker, når man bor i hovedet på en forfatter.
“Jeg har læst din historie om pigen, der ville i praktik hos Digter Blå, der bor på Hertug Blåskægs Borg.”

I “Historier fra de syv grave” leges der med ord, med historier og med forfatteren.

Når man er forfatter kan man skabe sin egen verden. Det fortæller forfatteren i bogen allerede på side 1:

”Jeg er forfatter. Jeg skaber mine egne verdener. Jeg vælger, hvad der skal stå i mine bøger. Jeg leger med bogstaverne, som et barn leger med byggeklodser. Jeg udvælger de bogstaver, som jeg vil bygge ord af, og jeg vælger sætningerne. Jeg vælger de historier, jeg vil skrive, og hvilke jeg ikke vil skrive; jeg vælger hvilke personer, der skal være med i historien – og hvilke af disse personer, der skal leve eller dø. Det er mit hoved!”

Dette lange citat er med her for at give et indblik i, hvad det er, bogen kredser om. Det er en bog, i hvilken der leges med fiktionen.

En af karaktererne i bogen er en pige, hvis historie forfatteren ikke har fortalt endnu. Pigen vil dog have sin historie, og da forfatteren tager til Lissabon, følger hun efter ham for at få ham til at fortælle den. Dette fører den modstræbende forfatter (og pigen) til en kirkegård, hvor gravstenene fortæller uskrevne historier; ”Historier fra hjernekisten”.

”Vi kom til kirkegårdsgærdet med lågen, der førte ud af De Dødes By, Cemiteria des Prazeras, og ind til …. ”

Sådan får man de ufortalte historier fortalt i grænselandet mellem de levende og døde. Gravstenene er bøger, det er her, historierne ligger og venter.

Skriv, så giver du os liv!”, råber pigen, da natten er forbi og dagningen kommer. Så er det tid til at tage med sporvognen tilbage til hotellet og det almindelige liv.

Forfatteren får ordet, (som pigen ellers styrer gennem meget af bogen), i det sidste, kursiverede afsnit. Her står:

”Jeg traf dem i Lissabon. Liv og hendes lillebror. Det var heldigt for mig. For jeg havde brug for dem. Det var i oktober, husker jeg. Den måned, hvor Døden sliber sin kniv…”

Og her refereres tilbage til indledningen, hvor det lød:

”Det skete i oktober. Den måned, hvor Døden sliber sin le.”

“Historier fra de syv grave” er en bog, der kan glæde dansklærere. Og den kan også glæde elever, når den gode dansklærer guider læsningen og giver eleverne de redskaber, der skal til for at åbne fortællingen. For det er syv historier fra syv grave, men det er også en fortælling om, hvordan fiktion og tekstlæsning hænger sammen. Det er en fortælling, der giver anledning til at læse mellem linjerne og mellem gravstenene. For selvom Peter Mouritzen skriver tynde bøger, så står der meget på og mellem og bag de linjer, han skriver.

Der er bøger, der bliver bedre, når man analyserer og fortolker og læser i fællesskab. ”Historier fra de syv grave” er en af disse.

Peter Mouritzen
Jensen & Dalgaard

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.