Godnat. Klassiske historier, rim og sange fra skattekisten

Forfatter: Udvalgt og redigeret af Christel Aamundsen
Illustrator: Lea Letén, Hanne Bartholin, Dina Gellert, Hanne Hastrup, Bitte Böcher, m.fl
Sidetal: 168
Udgivelsesår: 2015



Målgruppe: 2+

I denne samling af gamle og nyere fortællinger, rim og sange kommer vi vidt omkring: fra Halfdan Rasmussen til Thorstein Thomsen, fra Guldlok og De Tre Bjørne over Cirkeline til Jessen og Bartholins Carl, fra Bitte Böchers klassiske illustrationer fra De Små Synger til Lea Leténs – i den nyere børnelitteratur allestedsnærværende – farverige og udtryksfulde akvareller og tegninger.

I bogens bagsidetekst står der:

På med nattøj og op i sengen. Nu er det puttetid med en histore, et rim og en sang eller to.

– og det er netop denne stemning, bogen lægger op til. Nærvær, hygge og ro.

Fortællingerne er hverken storladne, provokerende eller på anden måde anderledes end det, man forventer; dette er, som titlen indikerer, klassiske godnathistorier, rim og sange.

Ingen nyskabelser her – men alting behøver jo heller ikke at være nyskabende for at være godt.

http://rosinante-co.dk/

Forfatter

Anmelder: Maria Seebach

Maria er uddannet pædagog og arbejder som sådan i en vuggestue i Hørsholm. Maria har specialiseret sig i de 0-6årige og bl.a. beskæftiget sig med pædagogens valg, vurdering og brug af børnelitteratur i daginstitutionen – derigennem har hun fået et særligt fokus på, hvordan forskellige bøger præsenterer børnene for forskellige udtryk, både æstetisk og kulturelt. Maria har især interesse i bøger henvendt til aldersgruppen 0-6 år, dvs. hovedsageligt billedbøger med hovedvægt på billedsiden og mere eller mindre tekst.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.