Glemmer du…

Forfatter: Mette Vedsø
Illustrator: Kamilla Slocinska
Sidetal: 32
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2016


Målgruppe: 4+

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta.”
(Revyvise, sunget i 1932 af Liva Veel.)

Rundt regnet 500.000 danskere er enten selv ramt af demens, har venner, der er det, eller er i familie med en dement. Det gælder også for Susi her i Mette Vedsø og Kamila Slocinskas dejligt livsbekræftende billedbog ”Glemmer du…”.

Susi oplever, hvordan hendes farmor, der sidste sommer gravede kartofler op i haven, bagte muffins og gik til fitness, forandrer sig og bliver ”glemsk”. Nu bor farmoren på plejehjem og kan ikke engang huske, hvem hun selv er. Susi bliver altså vidne til en dramatisk personlighedsændring, men måske er hun faktisk bedre end de voksne til at ‘få det bedste ud af situationen’ og være til stede i nuet med sin farmor.

Hun er dement,” hørte Susi, da de fældede juletræ.
Dement,” hørte hun, da de slog katten af tønden.
“Dement,” hørte hun, da de første anemoner sprang ud.

Under et besøg på det plejehjem, farmor nu er flyttet ud på, må faren give op og forlade værelset. Farmoren kan hverken huske sin afdøde mand eller genkende sin egen søn. Og her tager Susi over og rejser med farmor ind i sproget og fantasien. Det løsner op for situationen, og det får både farmor og far til at grine.

Mette Vedsø udnytter sproget på den flotteste måde ved at tilføre det en lethed og et lyrisk præg og ved at give den ellers tragiske fortælling lidt “comic relief”. Ord som præsident, dement og cement er centrale og tilfører både rim og rytme til fortællingen.

Rundt om verbalsproget tilfører, underbygger og smyger Kamila Slocinskas ekspressive og samtidigt naive illustrationer sig og giver fortællingen nye betydningslag. Dette sker ved hjælp af en forholdsvis enkel streg, leg med synsvinkler og gennem farvevalget.

I starten af bogen er illustrationerne tynget af en gennemgående grå nuance, der underbygger stemningen i fortællingen. Senere, da Susi og farmor tager på tur, skruer Kamila Slocinska dog helt op for farvepaletten. Denne leg med farver kan også spores i teksten: Hvor har I to været?” spørger far, da de sidder sammen, blødt og grønt.

Mette Vedsø og Kamila Slocinskas ”Glemmer du…” er endnu et eksempel på, at man kan fortælle børn om alt det svære i tilværelsen, hvis det gøres på en – for den intenderede barnelæser – god måde. Det er lykkedes her.

”Glemmer du…” anbefales varmt til daginstitutioner, plejehjem og skoler og til oplæsning ved sengetid. Især til de rigtig mange børn, der på den ene eller anden måde er berørt af denne uforståelige og forfærdelige sygdom, der kan ramme så pludseligt og vilkårligt. Med ”Glemmer du …” som udgangspunkt er der nok at samtale om.

For minderne er det ikke alle forundt at få lov at ha’. Dem kan demensen pludselig ta’. Modsat hvad Liva Veel sang i den gamle revyvise.

Mette Vedsø
Kamila Slocinska
Høst & Søn

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.