Et uhyre i et skab

Forfatter: Dorte Roholte
Illustrator: Christian Guldager
Sidetal: 40
Forlag: Elysion / Serie: Gyserklubben 2
Udgivelsesår: 2016


Målgruppe: 8+
Sværhedsgrad: Lix 8

Selvom Mike ikke havde sagt noget, havde David set Mike give et spjæt fra sig.
“Jeg kunne da ikke høre noget,” sagde Jeppe.
“Så er det nok bare vinden,” sagde David.
Han måtte tage sig sammen for at lyde rolig.

De tre venner Jeppe, Mike og David sidder i et forladt hus en nat, hvor de har møde i Gyserklubben. Gyserklubbens regler er klare, og en af dem lyder, at man skal fortælle en gyselig historie, når der er møde. Jeppe har fortalt sin historie (i første bind: “En død pige i en død mobil“) om Clara, der fortsat talte i mobiltelefon efter sin død, og nu er det Davids tur.

Så fortæller David om Lau og Line og deres far og mor, der er flyttet ind i et gammelt hus, hvor der på det, der bliver Laus værelse, står et gammelt skab. Her er uhyggeligt, og Line forsvinder.

Det er fremragende og uhyggeligt fortalt i så korte sætninger, at man snildt kan læse med, også selv om man lige har knækket læsekoden.

Der er meget få lange ord, og der er meget få ledsætninger:

Lau er lidt sammen med tre drenge fra hans nye klasse. De er fine nok. Men han vil ikke tage dem med hjem. Ikke så længe han skal bo i det rum med det sorte skab.

Sådan fortælles der kort og præcist og med handlingsrettet dialog om skabet, der rummer et uhyre. Det bliver uhyggeligt for de tre drenge, men hvis man skriger, når man hører gysere, så er man ude af klubben.

Der er fire bøger i serien. Gyseligt og godt.

Dorte Roholte
Christian Guldager
Elysion

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.