Er du forelsket?

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Illustrator: Bodil Bang Heinemeier
Sidetal: 54
Forlag: Carlsen / Serie: K for Klara-serien
Udgivelsesår: 2018
Set til kr.: 79,95

Målgruppe: 8-12 år

”På vejen møder de William, Mads og Sebastian. Og Karl. Da han ser på Klara, føles det næsten, som om hun allerede er på vej ned ad den vildeste vandrutsjebane. Så meget kilder det i maven. Klara går bagerst. Og Karl sakker bagud. Pludselig går de ved siden af hinanden. Alene.”

Julie, Rose og Klara har fået følgeskab af Malou, og de skal på ferie sammen med Julies mor. Til et vandland. Med rutsjebane. Her i vandlandet møder de drengene: Mads, Sebastian, William og Karl. Karl med K, ligesom Klara hedder Klara med K. De spiller rundbold, de er i vandland, de rister skumfiduser og har det vældig hyggeligt, og her får Klara testet den første forelskelse. Heldigvis er Julies mor en meget forstående mor, der også har tid til at høre på Klara.

K for Klara hedder serien, hvor denne bog er nummer 19. Der er langt til Puk-bøgernes 54 styks, men det er godt med tidsvarende seriebøger, der kan træne læsefærdigheden hos de nye læsere.

Serien her gør det godt. Pigerne har troværdige problemer, der løses på troværdig vis. Sproget er letlæseligt, billederne fortæller med på historien, og man får et godt billede af 10 -11 årige pigers problemfyldte liv.

Line Kyed Knudsens hjemmeside

Er du forelsket? – Carlsens forlag

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i seriebog, Selvlæsning, Tweens og tagget , , , . Bogmærk permalinket.