
”En fremmed fod fanger mit blik. Jeg følger læggens blide kurve op til låret og de lilla hotpants. Fast-forwarder forbi den lilla T-shirt til ansigtet. Emily. Øjenlågene dirrer, som om hun drømmer. Hun løfter venstre hånd. Kradser sig i panden og åbner øjnene på klem. Hun misser mod himlen, stadig ikke rigtig vågen.”
“Én chance” er en overnaturlig fortælling, der foregår i kældrene og militærbasen i den by, der ikke har et navn. Oskar og hans årgang har alle været forsvundet i 33 timer, da de vågner på en parkeringsplads midt i samme by. Lidt forslåede, lidt forvirrede – men uskadte.
Hvad er der sket, mens de var væk? De aner det ikke.
Det prøver Oskar, Robert og Emily at opklare, og det er ikke en nem opgave. Oskar husker kun ganske lidt:
”Jeg presser mig op mod væggen. Gør mig så lille som muligt. Kulden trænger fra væggen ind gennem den hvide kittel og prikker mig på ryggen.
“Nu, Oskar,” siger stemmen over mig. “Du har kun én chance.”
Én chance? Til hvad?
Men mine ben bevæger sig allerede. Jeg spurter ned ad gangen. Næsten lydløs på mine bare fødder. Mit hjerte hamrer for hvert skridt. Kølig luft stikker i min hals.
Fremme slår gangen et knæk. Jeg skæver over min skulder. Kan ikke se nogen. Men jeg kan mærke det.
Jeg er ikke alene.”
Det er en bog, hvor der er mange skjulte rum og mange uløste gåder. Hvad sker der egentlig? Og hvorfor? Det får man aldrig helt svaret på.
Lix-tallet er 17. Det ligger langt under fx ”Brødrene Løvehjerte”, der holder sig på 26. Det er således en letlæst bog, men indholdet er ikke let-tilgængeligt. Det er glædeligt, at der kan skrives så dunkelt og kælderuhyggeligt med et lixtal så 17.
Sort læseklub er en serie, der er tiltænkt til de lidt læsetrætte og læsesvage elever blandt både drenge og piger i udskolingen.
Link: Om Kit A. Rasmussen