Den lille pige med svovlstikkerne er skrevet af H.C. Andersen og illustreret af Lars Gabel. Fortællingen handler om den lille pige, der er frygt for at blive slået af sin fader, da hun ikke har solgt en eneste svovlstik, vandrer rundt i byen på bare tæer. På trods af tanken om faderens slag, tænder hun en svovlstik for at varme sig i dens skær, og hvilket vidunderligt lys. Den lille pige føler næsten, hun sidder foran den store jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle.
Skriftsiden holder sig tæt op af H.C. Andersens originaltekst, hvor enkelte ord og vendinger dog er skiftet ud til nyere og mere tidssvarende versioner. Idet ændringerne er så små, synes det næsten synd ikke at lade originalteksten stå i alt sin pragt, men alt andet lige bliver skriftsiden gennem de små ændringer lidt mere tilgængelig, for speciel barnelæseren.
Jeg må indrømme, at da jeg fik værket i hænderne var forventningerne høje. Dels fordi Lars Gabel tidligere har udført spektakulære illustrationer, og dels fordi Gabel i en tidligere udgivelse i denne række af nyillustrerede H.C. Andersen eventyr høstede Kulturministeriets Illustratorpris for De vilde svaner.
Smuk, betagende og (igen) lige i skabet. Gabel skuffer heldigvis heller ikke denne gang, og det tragiske folkekære juleeventyr har i sandhed fået nyt liv gennem Gabels formidable illustrationer, hvor forgrunden og baggrunden byder op til dans, og du er inviteret med. Baggrunden med dens støvede nuancer veksler mellem kolde blå-grå farver og et varm gult lys, og fremstår som den perfekte scene til forgrundens klare skarpe farver. Bl.a. den lille pige med svovlstikkerne og gåsen med gaffel og kniv i ryggen illustreres i så stor kontrast til baggrunden, at disse næsten synes limet på siderne.
Omslaget er der kredset for. Ligesom de øvrige bøger i denne række af nyillustrerede H.C. Andersen eventyr er ryggen af rødt stof, hvor forfatter, titel og forlag oplyses. Forsidens baggrundsfarve er hvid, og som gennem et ”vindue” får vi et kig ind i værket. Forfrossen og sammenkrøbet med hovedet sænket sidder hun, den lille pige med svovlstikkerne.
Den snørklede titelskrift på forsiden er en reference til fortællingens oprindelse, et eventyr udgivet første gang i 1845 og sidenhen udgivet i mange forskellige versioner, indtil Lars Gabel nu giver den nyt liv gennem sine illustrationer.
Der opstår på flere af siderne en dybde af tredimensionel karakter, som man sjældent ser det i billedbøger, og den dybde Gabel skaber i sine illustrationer er betagende. Jeg glædede mig i min læsning over, at sidetallene er skåret væk, og synes overordnet at skriftsiden er integreret på fornuftig vis med billedsiden.
“Hun har villet varme sig,” sagde man. Ingen vidste, hvor smukt hun havde set, i hvilken glans hun med sin gamle mormor var gået ind til nytårs glæde.
Sådan slutter eventyret på skriftsiden og Gabels supplerende streg gør igen en formidabel tilføjelse. I værkets sidste dobbeltopslag sidder den lille pige, frosset ihjel, med et smil på læben. De små spurve flyver omkring hende, som et symbol på pigens grå og uanselige liv. Billedet fortsætter ud på bagsiden, hvor den lille spurv letter og flyver. Fri for bekymring, fri af trængsler.
Billedbogen kan læses af store og små, som højtlæsning og til den lidt mere erfarne barnelæser. Men værket er også en fornøjelse for voksne, der sætter pris på smukke illustrationer. Det er ikke sidste gang jeg har læst bogen, og jeg vil glæde mig over at lade den pryde min bogsamling – et kunststykke.