De forbandede dukkers land

‣ Forfatter: Kim Fupz Aakeson

‣ Illustrator: Rasmus Bregnhøi

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2012

‣ Pris: 294,95

‣ Målgruppe:5 - 9(9) år

‣ Sidetal: 60

”Hold nu kæft,” himlede Dukkebarnet. ”Ikke engang Barbie ville finde på sådan noget. `Bær mig til De Forbandede Dukkers Land, jeg har ingen ben, bær mig.´”

Meget fornuftigt har forlaget Carlsen ikke foreslået nogen afgrænset aldersgruppe for denne på alle måder store billedbog. Billedbogen kan læses og forstås på rigtig mange måder, og rummer på en gang en fed, politisk ukorrekt, fortælling om de fire outsidere: Forbandede Bob, Negerdukken, Miss Musse, Made in China og Dukkebarnet og deres rejse til De Forbandede Dukkers Land. Desuden giver bogen muligheder for gode dialogiske samtaler med det barn, der enten selv læser bogen, eller som får den læst op.  Den lange fortælling er brugervenligt inddelt i ni kapitler, så den kan læses af flere omgange – både i børnehaven, skolen og som godnatlæsning i fritiden.

Genremæssigt er De forbandede dukkers land en meget rørende og universel humoristisk fabel om venskab, om at være udstødt og tilovers, og længslen efter at opleve et fællesskab. I historien sender Kim Fupz Akeson og Rasmus Bregnhøi mange kærlige hilsner til H.C. Andersen og hans tingseventyr, både hvad angår form og indhold.

Efter en lang rejse på jagt efter De Forbandede Dukkers Land, og efter at de har passeret en høj grå mur, slutter fortællingen med et opslag, hvor Forbandede Bob, småforelsker i Miss Musse, konstaterer:

”Her er her”, siger han, ”vi er forbandede, vi mangler arme og pladevat og pænt hår, men her kan vi være i fred.”

Det er nogle helt fantastiske, miserable, spøjse og rørende skabninger, Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi har skabt, og som i bogen kryber igennem byens jungle med alle dens farer og udfordringer. Vil de nå frem? Vil de blive kørt over? Vil de blive spist af katten? Hvorfor dukker (!) de sig når de kommer forbi udstillingsvinduet i legetøjsbutikken, med dens overflod af nye ubrugte legetøjskolleger?

Kim Fupz Akeson og Rasmus Bregnhøi har på næsten samme tid, efteråret 2012, udgivet to lige væsentlige billedbogsudgivelser med De Forbandede Dukkers Land og så den graphic novel, I Love You Danmark (Gyldendal), der på ligeså væsentlig måde, som De Forbandede Dukkers Land beskriver hvordan det føles at være udstødt, beskriver livet som flygtning / indvandrer i Danmark. Hvor den første er for børn og voksne, henvender den anden sig til unge og yngre.

Begge udgivelser underbygger det finurlige og forbilledlige samarbejde, de to kunstnere har. Ligeså let og slentrende og med mundret sprog som Kim Fupz Aakeson skriver, ligeså eventyrligt, præcist og let udvider, uddyber og kommenterer Rasmus Bregnhøis tegninger handlingen.

Og giver dem nyt liv: Krokodillen, der er dømt til at leve i alle tegninger af den, med produktionslappen på røven: Made In China, negerdukkens vidunderlige frisure og samtlige dukkers poetisk udtryksfulde øjne. Og endelig den samtidskritik, der ligger i billederne af forurenede gader, bække i afdæmpede farver og den store grå mur. Og i hilsnen til tidligere tiders legetøj og glansbilleder.

2012 har været et stort Kim Fupz og Rasmus Bregnhøi år, der udover de to ovennævnte billedbøger blandt andet også rummer opsamlingsalbummet: ”Fupz´og Bregnhøis største hits” (Gyldendal).

Her kan man få sat De Forbandede Dukkers Land ind i et større perspektiv på forfatter/illustrator fællesskabet.

Bogen anbefales på det varmeste til alle!

Anmeldelsen er skrevet af Søren Fanø

Søren Fanø (1950-2022) Søren var oprindeligt uddannet lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han interesserede sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og var forfatter til både bøger og artikler om denne. Han var tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Var særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling og havde en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.