“Bette og Bjerg: Bjerget af kager” og “Bette og Bjerg: Rumtænnisten”

Forfatter: Tina Sakura Bestle
Illustrator: Hanne Bartholin
Sidetal: 32
Forlag: Gyldendal / Serie: Bette og Bjerg
Udgivelsesår: 2018


Målgruppe: 4+

Når man taler om lyrik for de mindste læsere, vil de fleste tænke på “Halfdans ABC” eller andre klassiske rim og remser. Det er også udmærket. Rim og remser skaber sproglig bevidsthed om ordlyde, rytme og ordkendskab. Og så er de sjove.

Poesien er med Dan Turélls ord som en kat. Den har sit eget liv. Den er på sin vis utæmmelig. Det samme er sproget i Tina Sakura Bestles og Hanne Bartholins to bøger om Bette og Bjerg.

Denne anmeldelse går på begge bøger.

I ”Bjerget af kager” møder vi de to væsner – nærmere artsbestemmelse er ikke mulig – Bette og Bjerg. Bjerg er kommet til at forgribe sig på et fad med kager, som Bette har bagt, og nu ligger han i sengen med mavepine og samvittighedskvaler. Sjovt som de to ting altid hænger sammen.

Kagerne smagte herligt, og de havde Bettes sang i sig. Bette er forfærdet og forarget og laver en kagefælde. Bjerg er nødt til at krybe til korset.

Som bod har Bjerg en hemmelighed, som han fortæller til Bette. Den er er så hemmelig, at læseren selv må folde den ud i sidste opslag, og der venter noget af en overraskelse.

Vandet glimter glimt.
Bette nynner nyn.”

I ”Rumtænnisten” finder Bette noget, der for den uindviede ligner en blomst. Det er det ikke. Det er en rumtænnist, fortæller hun Bjerg.

En rumtingest?!
Ja, en rumtænnist!”
Bjerg griner alt for højt ind i Bette.

Den sætning parkerer vi lige for en stund.

Herefter går Bette ud i skoven, når Bjerg er så dum, at han ikke forstår. Et bjerg af dumhed. Ude i skoven er der dog meget mørkt, og så kommer man hurtigt til at savne en ven at se på stjerner med.

Det lyriske sprog er gennemgående for begge bøger. De lyriske virkemidler består hovedsagelig af metaforer, der indeholder deres egen poetiske kerne. Tina Sakura Bestle giver et bud på sproglig nyskabelse, og så holdes det tilmed i børnehøjde. Det er kunst.

Hvem har ikke prøvet, at nogen har grinet alt for højt ind i én?

Hanne Bartholins illustrationer er både understøttende, meddigtende og holdt i akvarel. Ligesom teksten indeholder de en egen poetik, der skaber en slags drømmeunivers rundt om Bette og Bjerg. Illustrationerne indikerer, at de to væsner hele tiden befinder sig i en verden, hvor fantasien og legen har frit spil, og derfor er der heller ikke nogen definerede rammer for sprog og handlinger. Hvad skulle de også bruge dem til?

Makkerparret Bestle og Bartholin har skabt to fortællinger om venskab trods forskellighed. Bette og Bjerg har forskellige tilgange til verden, og de er bestemt ikke enige om alt. De er dog enige om, at historierne og danseriet ligger mellem rillerne på en grammofonplade, ligesom poesiens laden og gøren ligger mellem linjerne i en børnebog.

De to bøger om Bette og Bjerg skal ud i børnehaverne og hjem på børneværelset. De to væsner kan hverken køns- eller artsbestemmes, og derfor appellerer bøgerne bredt. Både drenge og piger kan være med og nyde historierne. Tag børnene med ind i Bette og Bjergs verden, så de kan lære rumtænnister, kvomser og ikke mindst Bette og Bjerg at kende.

Der er virkelig, virkelig mange stjerner og planeter. Men vi to er på lige den her planet. Samtidig. Det er virkelig, virkelig heldigt.

Eksistentialisten Bette.

Tina Sakura Bestle
Hanne Bartholin
Bjerget af kager
Rumtænnisten

Forfatter

Anmelder: Janus Neumann

Janus er uddannet lærer og Cand. Pæd, i didaktik m.s.h.p. dansk med speciale i børne- og ungdomslitteratur. Janus har arbejdet på Skovshoved Skole i Gentofte siden 2002 og har i forlængelse af sin kandidatuddannelse holdt flere foredrag om børnelitteratur. Janus har en særlig interesse for den børnelitterære historie, den ironiske børnelitteratur og billedbøger.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.