Beslut dig, Julie

Bogens forsideForfatter: Lone Diana Jørgensen
Sidetal: 184
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2013
Set til kr.: 229,95


Målgruppe: 13+

”Beslut dig, Julie” er bind to i serien om Julie, der blev indledt med ”Undskyld, Julie”. Julie skal på ferie i USA hos sin fars familie. Julies far er i fængsel hjemme i Danmark, da han er kendt skyldig i økonomisk kriminalitet. Moderen, lillebroderen og Julie har svært ved at holde humøret oppe, så det er herligt for Julie at få lov at tage flyveren til USA til onkel Thomas, hans hustru Sammy og deres børn – og ikke mindst deres nabosøn Mark.

Julie får, til slut i bogen, lov at blive et år i San Fransisco for at gå i skole, og det må blive et bind tre der følger med kærester, veninder, shopping og amerikansk livsstil.

Handlingen og tematikken er relevant og vedkommende for enhver ung teenager. Venindekonflikter, intriger, kærester, fester og forældre er en stor del af de fleste unges liv, men det bliver så omstændeligt fortalt i ”Beslut dig, Julie”, så man trættes voldsomt over al den information, man skal have.

Der står meget på linjerne og mindre mellem linjerne. Man kan slutte sig til meget af handlingen og her fortælles alt i et hverdagsdansk, der simpelthen bliver for meget peanut-butter-and-jam. Læseren får alt at vide. Hvidt brød og blegt sprog frem for spicy chili con carne og skarphed i sprogets stil.

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.