Astrid Lindgren – en biografi for børn

Forfatter: Agnes-Margrethe Bjorvand
Illustrator: Lisa Aisato
Oversætter: Kina Bodenhoff
Sidetal: 112
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesår: 2016
Set til kr.: 199, 95

Målgruppe: 7+ - og alle andre

Dette er en bog om Astrid Lindgren – verdens bedste forfatter. Det synes jeg i hvertfald.(Bjorvand i sit Velkommen)

Det er en endog særdeles smuk udgivelse, man har mellem hænderne, når man sidder med forfatter, oversætter og børnelitteraturforsker Agnes-Margrethe Bjorvand og illustrator Lisa Aisatos biografi for børn: ”Astrid Lindgren – en biografi for børn.”

Det er dog en farlig præmis for en biografi, når forfatteren skriver, at den handler om verdens bedste forfatter. Til alt held svækkes denne udtalelse af det efterfølgende: Det synes jeg i hvertfald. Men det er en meget Astrid Lindgren loyal biografi, Bjorvand har skrevet. Her spores ingen kritisk stillingtagen til genstanden for biografien.

Bogen er tydeligvis tilrettelagt for børn i indskolingen og på mellemtrinnet. Sproget er forsøgt gjort enkelt  og let (til tider så meget, at det virker lidt naivt), der er anvendt store skrifttyper, og det hele er omkranset af Lisa Aisatos skønne illustrationer. Som en biografi skal være det, fortæller Bjorvand historien  om Astrid Lindgren i kronologisk rækkefølge fra  hun fødes i Vimmerby i 1907 til hun dør i Stockholm i 2002.

Bogen er bygget op som en billedbog, med sideopslag, der alle har en tematisk overskrift, som ”Karin bliver født” eller ”Fattig og ensom – men god til at klatre.” Hvert enkelt opslag rummer småhistorier fra forfatterens liv, velvalgte Astrid Lindgren citater og et faktaafsnit under overskriften ”Vidste du.” De sidste rummer et væld af både nyttige, men også unyttige oplysninger.  Hvad stiller en barnelæser op med en oplysning om, at en togbillet til København kostede 50 kroner, eller at Lindgren tjente 60 kroner om måneden på Vimmerby Tidning?

Et hyppigt anvendt greb i disse faktaafsnit er, at Bjorvand knytter virkelige personer, hunde og begivenheder til Astrid Lindgrens litterære produktion – som veninden der blev til Madicken, eller Ellen Keys bidske hund, Gull, der har fået et efterliv som Bådsmand i ”Vi på Krageøen.”

Er vi her på vej til kun at læse Astrid Lindgrens vidunderlige fortællinger biografisk og dermed se bort fra deres enestående litterære værdi? Måske er denne anke en følge af Bjorvands enorme viden om Astrid Lindgren, hendes helt åbenbare glæde ved stoffet og lyst til at formidle det.

Biografien fortæller om Astrid Lindgrens tætte forhold til naturen i Småland og hendes og de fire søskendes ubekymrede leg i barndommen; men den fortæller også om de strenge arbejdskrav forældrene stillede til børnene på fødegården i Vimmerby. Det varme forhold til faderen og det mere kølige til moderen berøres. At mor Hanna ligefrem slog Astrid, som Jens Andersen fortæller i sin ”Denne dag, et liv,” er dog ikke taget med, selvom Bjorvand senere dvæler ved Astrid Lindgrens modstand mod, at børn blev slået.

De mere mørke sider i Astrid Lindgrens liv berøres ellers også – fra hendes meget tidlige ungdomsoprør, børnenes farlige leg på loftet i laden, Astrids korthårsfrisure og arbejde på Vimmerby Tidning til den ufrivillige graviditet med den uægte søn Lasse, hans babyeksil i København og i Vimmerby og langt senere hans død af kræft. Også Astrid Lindgrens ægteskab med den alkoholiserede Sture Lindgren er med. Men det understreges, at den store familie forblev noget af det vigtigste i hendes liv frem til hendes død – smukt illustreret af Lisa Aisato på side 71 med et særdeles kærligt og ømt billede af  Astrid Lindgren med oldebarn. Det er som om den illustration trækker nogle tråde frem til nye generationer af læsere.

Agnes-Margrethe Bjorvand har fået rigtig meget med, også om Astrid Lindgrens forhold til det at være ensom, men et par sider ved Lindgren savnes. Her tænker jeg på hendes brevveksling med teenageren Sara Schwardt fra 1971-2002,  udgivet som bog, ”Jeg lægger dine breve under madrassen” (Gyldendal, 2012), hvor netop Astrid Lindgrens sociale engagement og forhold til sårbare, ensomme børn demonstreres, og endelig hendes virke som knaldhård forlagsredaktør og forretningskvinde med spidse albuer, når det gjaldt om at markedsføre egne værker – som bog, teater, film og senere som spil. Det der i dag styres af det ”lille” familiefirma, Saltkråkan A/B, der også rummer oplevelsesparken i Vimmerby, Astrid Lindgrens Värld og kulturhuset og fødehjemmet, Astrid Lindgrens Näs – og Junibacken i Stockholm. Astrid Lindgren er også BIG business. Rigtig mange danske børn kender og har besøgt disse steder.

Når dette er sagt er det stærkt, at Agnes-Margrethe Bjorvand i denne biografi for børn har valgt at tage hele Astrid Lindgrens livsforløb med og ikke kun fokusere på barndommen – og har valgt ikke at romantisere denne. Således er også miljøforkæmperen med, Astrid Lindgrens store politisk indflydelse og hendes alderdomssvækkelse, sygdom, død og begravelse. Læseren bliver ikke spist af med livets lyse øjeblikke. Bjorvand præsenterer undervejs læseren for alle livets aspekter i barnehøjde.

Kulturanmelder ved Information, Anita Brask Rasmussen har påpeget, at det er som om  tekstforfatterne i børnelitteraturen i disse år ikke rigtig kan spille op mod de forrygende illustratorer, vi er omgivet af. Dette gælder også for ”Astrid Lindgren – en biografi for børn.”

Den særdeles smukke billedside, norske Lisa Aisato har skabt er en stor oplevelse i sig selv. Den giver læseren mulighed for fordybelse, tilfører teksten nye dimensioner, overdøver den af og til og er i sig selv grund nok til at stifte bekendtskab med værket.

Modsat hendes egne billedbøger som ”Fugl” (Turbine, 2014) eller hendes og Jesper Wung-Sungs ”Frøen og fluen” (Høst & Søn, 2016) hvor Lisa Aisato er langt mere ekspressiv, anvender hun her en langt mere afdæmpet og realistisk stil i de smukke, farverige og indfølte illustrationer. Mange af disse er manipulerede sort/hvide fotos af Astrid Lindgren selv, eller af steder og genstande som Lisa Aisato har givet nyt liv med sine akvarelfarver, sin computer og ved at tilføje Astrid Lindgrens litterære figurer  Emil, Pippi, Bdr. Løvehjerte m.fl.. (Se bla. bogens omslag med portrættet af Astrid Lindgren –nu med Pippi der løfter hesten på hovedet). Her er rigtig meget at se på og gå på jagt i uden at det på nogen måde ødelægger eller forstyrrer oplevelsen af teksten.

I sit indledende ”Velkommen” gør Bjorvand opmærksom på, at bogen kan læses på mange måder – enten kan man læse fra ende til anden eller bladre rundt i den og gå på oplevelse i den. Det tror jeg er en god idé, da bogen er så fyldt med informationer, at det for en barnelæser vil være svært at fordøje det hele.

Det gælder også for faktaafsnittet allerbagerst i bogen med tidslinje, referencer til hvor Astrid Lindgren-citaterne, og de fotos Lisa Aisato har taget udgangspunkt i, stammer fra. Det er vist mest til de voksne.

En enkelt sjuskefejl er jeg faldet over under læsningen af oversættelsen. Som sytten-årig besøgte Astrid Lindgren og seks veninder på vandretur i 1925 den dengang berømte forfatter og kvindesagsforkæmper Ellen Key – måske ikke mindst kendt som forfatter til bogen ”Barnets århundrede” (1900). Besøget satte sig, også udover Gulls hundebid (se ovenfor), varige spor i Astrid Lindgren, for det var på Ellen Keys væg, Astrid for første gang så filosoffen og digteren Thomas Thorilds (1759 – 1808) ord:

”Denna dagen, ett lif.”

Mange år senere lyder det i ”Vi på Krageøen” (1964):

” Denne dag, et liv” – det betyder, at vi skal bruge denne dag, som om vi kun havde den. Vi skal tage vare på hvert eneste øjeblik og mærke, at vi virkelig lever.”

På den måde får Astrid Lindgren næsten det sidste ord. Det er disse visdomsord, Jens Andersen har brugt som titel på biografien: ”Denne dag, et liv.” (Gyldendal, 2014). En biografi Agnes-Margrethe Bjorvand mere end kender til, da det er hende der har oversat den til norsk. Det mærkes på den gode måde undervejs i læsningen af hendes egen fortælling.

Bortset fra de anker, jeg har fremført undervejs, især den om sprogtonen, er der tale om en endog meget vellykket biografi. Den vil uden tvivl ramme sin målgruppe, og hvis ikke børnene bliver ramt, så gør de voksne det nok. Både forældre og lærere kan læse med derhjemme og i skolen. ”Astrid lindgren – en biografi for børn” fortjener at finde sin plads i både skolen og hjemme. Der kan den passende stå ved siden af Jens Andersens uovertrufne fortælling om forfatteren Astrid Lindgren. Hende hvis litterære værk er så tæt knyttet til både hendes tid og livshistorie.  

http://www.gyldendal.dk

http://www.aisato.no

http://www.forlagsliv.no/

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren er lektor i dansk ved VIA UC, cand.pæd. og Master i børnelitteratur. Oprindeligt læreruddannet. Har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år. Forfatter til både bøger og artikler om denne. Tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og suppleant til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen. Har en særlig svaghed for billedfortællinger, herunder graphic novels.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , . Bogmærk permalinket.