Sidste skoledag

Forfatter: Søren Poder
Sidetal: 340
Forlag: Turbine
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 299,95


Målgruppe: 12+

Who ever said life is fair should be shot like the others too.
Eric David Harris 

You made me what I am.
Dylan Bennet Klebold

(begge involveret i skoleskydningen på Columbine High)

”Sidste skoledag” er journalisten Søren Poders debut som skønlitterær forfatter. I romanen forsøger forfatteren at afdække, hvorfor gymnasieeleven Charles Albert Ingreen en helt almindelig formiddag åbner døren til sin klasse med et skarpladt våben, en Glock 17, i hånden.

Som jegfortælleren tænker, så er dagen endelig kommet: Om lidt får de andre, hvad de har fortjent.

Hvordan finder et ungt menneske på at skyde sine klassekammerater?

I “Sidste skoledag” forsøger Søren poder at give et bud på hvad svaret kan være. Læseren følger den 17årige gymnasieelev med det mærkelige navn Charles Albert Ingreens  (Minder måske lidt for meget om Charles Ingalls fra “Det lille hus på prærien”!) de sidste seks uger af hans liv.

Der fortælles om de mennesker der omgiver ham, om den ensomhed han lider under og om alle de følelser, han ikke kan håndtere. Det drejer sig først og fremmest om et altoverskyggende had til og en flugt fra, hvad han kalder og oplever som “tankernes diktatur” på i gymnasiet og derhjemme.

Søren Poders fortælling om Charles Albert Ingreen er godt nok fiktion, men den er inspireret af nogle af de alt for mange skoleskyderier, der har rystet verden. Hvert kapitel indledes med et citat fra enten en gerningsmand eller fra en myndighed på engelsk. Det gælder uanset om gerningsmanden er finsk eller tysk, og det irriterer undertegnede lidt.

I romanen demonstrerer Søren Poder stor viden om de psykologiske mekanismer der  producerer en skoleskyder, og det er tydeligt, at der ligger indgående research til grund for fortællingen.

Hovedpersonen Charles kæmper mod totalt ligeglade og fraværende forældre. Hans forhold til det modsatte køn kan bedst karakteriseres som et had / kærlighedsforhold. Han kæmper mod sine klassekammeraters mobning og mod gymnasierektorens evindelige tro på fællesskabet, som det eneste væsentlige i tilværelsen.

Men allervæsentligst er måske hans tiltrækning mod døden, skydevåben og knive.

I et til tider journalistisk registrerende sprog, iblandet et troværdigt ungdomssprog, sætter romanen de måske allervigtigste eksistentielle problemstillinger blandt unge til diskussion. Hvad er livet i en verden domineret af had, hævn og mangel på tro?

Hvad romanfiguren Charles savner er i høj grad kærlighed, tilgivelse, nærvær og empati.

Mon det er savnet af ovennævnte, der gør en skoleskyder?

”Sidste skoledag” er en noget lang, men spændende fortælling, der fortjener at blive læst. I romanen udfordres megen af den vanetænkning, vi er udstyret med og den giver anledning til refleksion.

Modsat Jesper Wung-Sungs young adult roman om et skoleskyderi, ”Ægte brøker” (2009) som er langt mere kompleks både i sit indhold, sin opbygning og i sin fortællestil, er Søren Poders liniært fortalte roman langt lettere læst. Her hjælper valget af en jeg-fortæller også. Til gengæld har den ikke samme litterære dybde som ”Ægte brøker.” Så i en undervisningssituation kan man lade begge romaner indgå og supplere hinanden.

”Sidste skoledag” anbefales til brug i skolens ældste klasser og til de læsere der godt vil gøre sig den ulejlighed at forsøge at sætte sig ind i en marginaliseret figur som Charles.  

http://www.turbineforlaget.dk/

http://www.sorenpoder.com/

Forfatter

Anmelder: Søren Fanø

Søren Fanø Søren er oprindeligt uddannet som lærer, cand.pæd. og Master i børnelitteratur og tidligere lektor i dansk ved VIA UC. Han har interesseret sig for børne- og ungdomslitteratur og formidlingen af den gennem mange år og er forfatter til både bøger og artikler om denne. Han har været tilknyttet indstillingskomiteen til Kulturministeriets Forfatterpris for børn og unge og Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Er særligt interesseret i den litteratur, der er rettet mod børn og unge i skolealderen, og som kræver formidling. Har en særlig svaghed for billedfortællinger i alle afskygninger.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.