Moskitoland

Forfatter: David Arnold
Oversætter: Mich Vraa
Sidetal: 352
Forlag: Carlsen
Udgivelsesår: 2015
Set til kr.: 389, -

Målgruppe: 13+

I overensstemmelse med min omveje-giver-mening-teori har jeg besluttet, at det var vigtigt, at jeg hjalp Beck. Dette er hans Mål. Ligesom Arlenes æske eller mig der er på vej til min mor. Cleveland Avenuer er Becks Cleveland.

Sådan møder Mim Malone en lang række mere eller mindre besynderlige og skæve eksistenser på sin busrejse fra Ohio til Mississippi og derefter tilbage til Cleveland.

Det er en road-book (og ikke en road-movie), hvor Mim Malone dels skal prøve at leve uden at tage de piller, hendes far ellers insisterer på, at hun skal tage, og dels giver hun sig god tid til mange omveje på rejsen.

Der er mange forskellige typografier i bogen.

Kapitlerne indledes med en slag citater i ”håndskriftsfont”, hvor der eksempelvis kan stå En ting er ikke en ting, før man siger den højt. Så er der brødteksten, der står med Adobe Caslon Pro, en tredje font bruges i den dagbog, Mim Malone skriver, og så er der endelig megen brug af kursiv og VERSALER.  Alt dette skal give læseren en mulighed for at følge Mim Malones tanker, hendes ironiske kommentarer og så selve beretningen, hvor brevene er en del af forklaringen på den fortløbende handling.
Det bliver kalejdoskopisk, på sin vis bliver det som en busrejse fyldt med mange indtryk, og det fungerer glimrende og strukturerer læsningen. Et eksempel er:

En dialog af blade under fod; en samtale så tavs som træets rod.
En mumlen fra en skov i nattens tyst; forskellige fra en landevej i lys.
“Hold op med at tænke i fucking femfodede jamber, Malone”.

Sådan skrives der side efter side, – der er 352 sider, og nok er det spændende og interessant læsning, men man kunne ønske sig, at der var skåret en anelse mere i teksten.

Om det så er forfatterens tak, der står på de sidste tre sider, så er den lang. Og underforstået. Og intern.

Der bliver takket og kommenteret og ironiseret, men ingen læser kan vide, hvem og hvad der ligger bag.

Amerikansk ungdomslitteratur kan give danske læsere et godt indblik i, hvordan det er at være ung i andre lande. Moskitoland giver et billede af en 16-årig piges blik på mangfoldigheden i Amerikas (og ikke USA’s, der er en forskel) mange forskellige stater og mange forskellige mennesker. Det er også et blik ind i en familie, der måske ikke er dysfunktionel, men det er på ingen måde nogen lykkelig kernefamilie, der står bag Mim Malone. Og hun siger det selv på første side: “Jeg er Mim Malone, og jeg er ikke okay”. Samtidig med at bogen viser mangfoldigheden i verden (og Amerika og greyhoundbusser) så er det også en indre rejse for Mary Iris Malone (altså Mim), og hun får udvidet sit blik og syn på såvel stedmoderen som resten af familien.

Rejsen som metafor giver masser af mulighed for at møde mennesker, der ellers aldrig ville krydse Mim Malones vej. Og hun møder dem med afmålt nysgerrighed og det giver hende anledning til at reflektere over, hvem hun selv er.

http://davidarnoldbooks.com/books/

Forfatter

Anmelder: Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur:
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.