Målet med formidlingen er å skape en nysgjerrighet og lyst til oppleve dette selv.
Da har du virkelig nådd frem! (Ragnhild Malfang, s.33)
Når man begiver sig ud i det børnelitterære landskab, så sker det at man støder på noget der vækker ens faglige interesse som underviser og formidler. Dette skete senest for mig på Nordisk Barnebokkonferanse 6. – 8. februar, 2017 i Stavangers dejlige kulturhus, Sølvberget. På gangene havde forskellige forlag lavet udstillinger, og der lå en bog på forlaget Enas bord og kaldte: LES MEG!
”LES MEG – håndbok i litteraturformidling” udkom i efteråret 2016 og er virkelig en håndbog, beregnet på alle der beskæftiger sig med at formidle børne- og ungdomslitteratur i alle mulige sammenhænge. Ifølge forfatteren Siri Pettersens (”Odinsbarn” trilogien) forord drejer det sig om, bibliotekarer, boghandlere, bloggere, kritikere, journalister, lærere, pædagoger, blodfans, cosplayere, forfattere, forlagsfolk, organisationer, komiteer, agenter, skoleelever, læsere, fantasyentusiaster – ja formidling af litteratur foregår overalt.
Bogen er skrevet af en række særdeles kvalificerede, og mange forholdsvis unge, litteraturformidlere der alle har det til fælles, at de sprudler af engagement og fortælleglæde. Bogen er en praksisnær guide til god formidling i alle mulige sammenhænge. Det giver derfor sig selv, at LES MEG kan læses på mange måder og med mange formål. Men der er ingen tvivl om, at efter endt læsning af bogen er eksempelvis indskolingslæreren klædt vældig godt på til at blive et stort hit blandt forældrene, når hun skal formidle den nyeste børnelitteratur.
For børnene skal ikke kun lære at læse. De skal også møde gode æstetiske oplevelser både i klasseværelset og ved sengetid både i billeder og i ord.
Redaktøren Nina Alstaad (f. 1981) på LES MEG er lektor, leder af internetplatformen Ubok, som er et netsted for unge læsere, hvor de kan mødes og inspireres. (tjek det ud på: Ubok.no). Hun er en særdeles rutineret formidler, foredragsholder, skribent og færdes hjemmevant overalt hvor børne- og ungdomslitteraturen formidles – og altså også på nettet. Det mærkes.
Denne læser tænker at bogen har en mission her i Danmark, hvor det børnelitterære område er sat på lavt blus i alle uddannelser rettet mod børn og unge. De allerfleste lærerstuderende har et meget lille repertoire inden for området, og er dermed helt overladt til de forlagsdrevne læringsplatforme som breder sig med lynets hast i landets kommuner.
Her i LES MEG går man en helt anden vej.
Her er ingen store teoretiske eller overordnede didaktiske tanker. Her går man lige til sagen og tager formidleren ved hånden. Der er noget befriende over at møde højt kvalificerede fagfolk, der fortæller på livet løs om noget de brænder for uden lange teoretiske udredninger. Hvert kapitel er bygget op med en kort præsentation af forfatteren, klare underoverskrifter, faktabokse med eksempler og sågar post-it lapper med det man absolut bør huske. Denne logiske opbygning gør bogen særdeles let at orientere sig i og bruge som håndbog.
Bogen starter med en ABC for god formidling, vi vist alle godt kan få frisket op:
– vær forberedt
– skab gode rammer
– respektér publikum
og så går det ellers derudaf med gode brugbare råd, overvejelser og erfaringer fra forfatterne. Om højtlæsning, filosofiske samtaler med børn, formidling på digitale platforme – også på Facebook, Instagram og de andre sociale medier, hvordan man anbefaler bøger så de giver tilhøreren lyst til selv at læse – også under inddragelse af blogs, videoer m.m.. For en dansker har det været spændende at læse om projektet Den Kulturelle Skolesekken, hvor forfattere og formidlere kommer ud hvor børn og unge er. På biblioteket, klubberne og i skolen. Tanker der også kan overføres til danske forhold i forbindelse med forfatterbesøg.
Bogen bliver, som skrevet, drevet af en stor glæde ved stoffet og ved det at formidle. Litteraturen anses for at være kulturelt guld, og tankerne og ideerne i bogen er ikke begrænset af snævre læringsmålsstyringsstrategier. Det betyder ikke, at der ikke er styr på det. Her er særdeles klare mål for og masser af mening om formidling.
Jeg sad under læsningen og blev mindet om de tanker den engelske forfatter og kritiker Aidan Chambers gør sig om litteratur og litteraturformidling i sin bog ”Tell me. Children, Reading and Talk” (Thimble Press, 2011)
Med Widar Aspeli er det godt at blive mindet om:
Å lese fiksjon vil, på samme måte som leken, utvikle og opprettholde evnen til å forestille seg det som ikke er. Uten denne evnen kan vi aldri tenke forandring.
Er alt så bare godt?
Tjah! Bogen har selvfølgelig mangler, og den nærmest utilgivelige mangel er, at billedfortællingen (billedbogen, tegneserien og den grafisk roman) og i-bøger kun får en meget stedmoderlig behandling i bogen. Fokus er i høj grad på romanen. Og det i Norge der vælter sig i aldeles fremragende billedbøger og billedbogskunstnere på både tekst og billedsiden.
En anden ting der generede denne læser hist og her var, at det også kunne blive for lavpraktisk, som når man får besked på at lægge manuskriptet og ”minnepinnen” frem aftenen i forvejen.
Men ellers fylder denne velskrevne og inspirerende bog et kæmpehul hos alle der skal formidle litteratur for børn. Helt genialt bliver det omme i tillægget hvor man finder ekstranummeret, Ni tips mod nervøsitet. Jeg kender mange, der ville have god gavn af disse.
Jeg håber at pædagogiske læringscentre, biblioteker og private vil finde frem til bogen med den dragende titel: LES MEG.
Bogen kan skaffes rimelig billigt hjem via netboghandlen via Norsk-svensk boghandel i København eller bestilles på mail fra forlaget.
Tak for inspiration til forfatterne: Nina Aalstad, Siri Pettersen, Ragnhild Malfang, Marit Hallen, Pål Brekke Indregard, Vilde Kamfjord, Widar Aspeli, Vidar Olav Haraldsen-Jupskås, Siri Morland og Kristi Storrusten.
Som Siri Pettersen gør i sit forord, vil jeg her på falderebet opfordre til et: Stort gruppeklem!!
http://ubok.no
http://enaforlag.no
http://stavanger-kulturhus.no/
