“Diabolik” handler om diabolikken Nemesis. En diabolik er en slags robot, der ligner et menneske, men som ikke er det. En diabolik kan programmeres til at forsvare netop ét bestemt menneske, og Nemesis har fået Sedonia (eller Donia) som “sit” menneske.
Donia og jeg lå begge vågne den aften. Donias stolthed var såret efter den overhaling, matriarken havde givet hende for at udvandre fra Sutera nu Impyreans undervisning.
Citatet ovenfor er fra en scene, hvor Nemesis er samtalepartneren for Donias overvejelser over, hvorvidt Nemesis kan føle som et menneske. Det kan Nemesis dog ikke. Hun ville ønske, at hun var et menneske med de følelser, det medfører. Men det er hun bare ikke.
Den verden, Nemesis og Donia færdes i, (eller den galakse, de befinder sig i), skal man læse sig ind i. Den kan ikke beskrives kort. Heller ikke diabolikkernes rolle kan beskrives kort. Det er en roman for “Twilight”-læsere, for “Hunger Games”-læsere og for dem, der elsker sådanne verdener. Derfor er det rimeligt at give anmelderordet til målgruppens unge, der har et særdeles godt skudsmål til bogen. Sådan skriver en bogblogger:
“Da jeg får tilsendt “Diabolik”, tænker jeg først, at den får jeg aldrig læst. Det Sci-Fi er slet ikk mig. Men jeg tog fejl. Jeg havde svært ved at ligge (ja, denne anmelder ville have skrevet ”lægge”) den fra mig, da jeg først var begyndt. Nemesis er jo en helt fantastisk karakter, og da hun begynder at få følelser og blive mere menneskelig begynder man jo at holde af hende.”
En anden bogblogger skriver:
”Udover at universet tog mig lidt tid at sætte mig ind i kunne jeg rigtig lide bogen! Jeg sad på kanten af mit sæde under det meste af bogen, og det føltes som om at der var en “nær-død/nær-opdagelses”-oplevelse i mindst hvert kapitel. Derudover handler bogen i den grad om politisk intriger, overlevelse og alliancer hvilket jeg virkelig elsker. Det gjorde at man havde lyst til at læse mere, finde ud af mere, og mest af alt vide om Nemesis vil kunne pull-it-off at være Sidonia i et farligt politisk “spil” hvor et lille fejltrin vil betyde døden for dem begge.”
Målgruppen er unge, der gerne vil læse om diabolske verdener. For mange læsere vil det være en lang, lang bog med mange, mange galaktiske elementer, der er ganske vanskelige at navigere i. Men under alt ligger kærlighedstemaet, og over alt er spørgsmålet: ”Hvad er et menneske? Hvad er et rigtigt menneske?” Således er det et tema, der interesserer alle. Hele indpakningen kan være belastende for nogle, men som det fremgår af bogblogger-citaterne, så er det et yndlingsmotiv for andre.
