På den opskyllede tang lå elleve hvide svanefjer; hun samlede dem i en buket, der lå vanddråber på dem, om det var dug eller tårer, kunne ingen se. Ensomt var der ved stranden, men hun følte det ikke, thi …..
Sådan går Elisa i ”De vilde svaner” af H. C. Andersen rundt i sin egen verden, mens hun sørger over sine elleve brødre, som den onde stedmor har forandret til svaner. Nu er Elise alene tilbage, men hun giver ikke op. Hun kæmper for at redde sine brødre.
Det er et gammelt folkeeventyr, H. C Andersen har gendigtet i sin egen version og kom første gang i 1838. Denne udgave med illustrationer af Lars Gabel holder sig tæt til originalteksten, men ortografien er opdateret, så man ikke ”slår sig” på for mange gamle stavemåder under oplæsningen.
Teksten er smuk. Når H. C. Andersen skal beskrive, hvordan man er som prins, så bruger han et billede, som ethvert barn kan forstå: De elleve brødre, prinser var de, gik i skole med stjerne på brystet og sabel ved siden; de skrev på guldtavle med diamantgriffel og læste lige så godt udenad som indenad. Man kunne straks høre, at de var prinser. Ethvert skolebarn (eller børnehavebarn) kan relatere til en så konkret verden, hvor det er det ydre, der spejler den sociale status. Teksten er således smuk, klassisk og poetisk som H. C. Andersens bedste tekster, og Gabels illustrationerne står mål hermed på hver eneste side.
Lars Gabel giver i en farveholdning primært baseret på komplementærfarverne rød og grøn sin version af teksten. Her er Elisa den smukke prinsesse med dybblå øjne, sort hår og smuk hud, der af stedmoderen forvandles til en grimrian, som kongen ikke vil vedkende sig. Hun går nu ud i verden for at finde sine brødre og redde dem fra svaneforvandlingen. Der er vignetter, der varsler det kommende, der er nærbilleder med Elisas hænder, der syr dragter af grønne brændenælder, og der er helsides illustrationer, der viser samme indhold som teksten. De uhyggelige elementer er i blå og violette toner med en snert orange i sig, der er en kirkegård så mørk og dyster, som man kan ønske sig før den lykkelige slutning, hvor hele naturen spiller med, når kirkeklokkerne lyder for Elisa og brødrenes tilbagevenden til kongeriget.
En del af siderne er gennemsigtigt pergament, der giver illustrationerne en tredimensional virkning med dybde og flertydighed. Teksten er på nogle af pergamentsiderne skrevet i farver, der matcher indholdet, og også på de ”almindelige” sider er der arbejdet med farvevalg på tekstsiderne, der passer til indholdet.
Det er en billedbog, der er så gennemført, som man kan ønske sig.
Lars Gabels illustrationer er netop så poetiske, så dystre og så ildevarslende, som H. C. Andersens tekst. Sjældent ser man så tæt en sammenhæng mellem tekst og billeder som her.
Så smukt. Så poetisk. Så meget H. C. Andersen og Lars Gabel.
