Lotte kan slet ikke lade være med at skrive dagbog om alt det, hun oplever. Det er sjovt, det er skørt og nogle gange er det næsten helt almindeligt…”
Lotte er ti år og er startet i fjerde klasse på en ny skole. Lotte er en sjov pige med ben i næsen. Hun kan bedre lide træhuler end tøsesladder og går i det hele taget ikke af vejen for at gå på eventyr – gerne sammen med vennerne Melissa og Paul, som sammen danner klubben ”De vilde kaniner”, som udspionerer de populære (irriterende) piger på klassen. Lotte elsker også dyr og vil frygteligt gerne have et af slagsen. Desværre er hendes forældre ikke enige, og det nærmeste hun kommer et kæledyr, er den gamle nabos stride papegøje, som hun skal passe mens naboen ligger på sygehuset.
Forældrene synes hellere Lotte skulle bruge tiden på at øve sig på den fine indiske blokfløjte de har købt til hende (og som Lotte hader). Lotte forsøger flere gange gennem bøgerne at skaffe sig af med fløjten, men den dukker på mystisk vis altid op igen.
Dagbogsformen er stadig populær i børnebøger – jævnfør for eksempel Jim Bentons Kære dumme dagbog-serie. Og på samme måde fylder humoren meget i Lottes liv-bøgerne.
Jeg tror serien om Lottes liv vil sælge rigtig godt til målgruppen, og de har da også virkeligt fede forsider med mange detaljer.
Bøgerne er rigt illustreret af illustratoren Daniela Kohl, faktisk lidt a la Dav Pilkeys bogserie om Kaptajn Underhyler. Det er en sjov ide at lade tekst og billeder flette ind mellem hinanden, og det fungerer rigtig godt, da illustrationerne altid hænger sammen med den tekst, de står i nærheden af, og sådan set bare er med til at berige historien. Illustrationerne gør også, at selvom bøgerne egentlig er forholdsvis tykke, er de letlæselige, da man hurtigt stryger gennem siderne.
Når alt dette positive er sagt, er jeg dog nødt til at sige, at bøgerne ikke gjorde det helt store indtryk på mig. Handlingen bliver en lille smule intetsigende, og jeg har svært ved at finde den røde tråd i historien. Det bliver aldrig ”rigtig farligt”, og derfor tror jeg historien er hurtigt læst og hurtigt glemt. Men dermed ikke sagt, den ikke kan blive populær – det tror jeg bestemt den har potentiale til, qua dagbogsformen, humoren og det jordnære sprog. Jeg mangler bare en lille smule mere handling eller drama i bøgerne.
Og så en lille detalje, der generer mig lidt: Lotte går i 4.b, hvilket nævnes allerede på første side i bøgerne, men allerede på side 6 i ”Lottes liv – kaninkaos” skriver hun ”Jeg er kommet i 5.b”men på side 127 i ”Lottes liv – hvor lamt er det lige?” er der en tegning, hvorpå klassen benævnes som 5.b. Og på såvel forlagets som diverse andre bogsalgssider står der om indholdet af bogen, at Lotte går i 3.b. Lettere forvirrende!
Men alt i alt en rigtig fin serie til målgruppen.
